76 Det er ikke for meget sagt, naar vi paastaa, at i en Menneskealder har intet Navn i Danmark med Undtagelse af Frederik VII.s været i den Grad paa Tusinders Læber og i Tusinders Hjerter, som Orla Lehmanns var det i 1841 og 1842. Allerede strax efter, at Tiltalen var befalet, gav Folkestemningen for ham sig de mangfoldigste og utvetydigste Vidnesbyrd, og saaledes vedblev det hele Tiden, medens Sagen stod paa, og længe derefter. Den 26de Marts valgte Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter ham til deres Næstformand — Formanden var L. N. Hvidt — og omtrent samtidig udstedtes der af en Del ansete Mænd Indbydelse til Indsamling af et Beløb, der skulde erstatte ham de Udgifter og det Næringstab, Retssagen forvoldte ham. I sin offenlige Taksigelse bestemte Lehmann imidlertid den indkomne Sum, 4—5000 Rdr., til Understøttelse „for den haardt betrængte Presse“ og paadrog sig herved en ny offenlig Tiltale, for hvilken Hof- og Stadsretten dog den 15de Marts 1842 frifandt ham, uden at Regeringen fandt sig opfordret til at indbringe Sagen for Højesteret. Hans Valgkreds tilstillede ham en Adresse med Bevidnelsen om de Mænds udelte Tilslutning og Samstemning, der havde kaldt ham til Sæde i Folkerepræsentationen. Fra Deltagerne i den Forsamling i Nykjøbing, for hvilken han havde holdt sit følgerige Foredrag, modtog han en Gulddaase med Indskrift „Til Orla Lehmann fra Borgere og Bønder paa Falster“ og smykket med et emailleret Landskab omgivet af 6 kostbare Diamanter — en Gave, der turde have været Lehmann det kjæreste af de mangfoldige Vidnesbyrd om Deltagelse og Erkjendtlighed, han i hin Tid modtog. I hans Taksigelses-Skrivelse hed det: „En Daase af pureste Guld med funklende Diamanter — det er den Gave, som store Herrer pleje at give deres tro Tjenere. De have herved villet sige mig, at Folket skal være min Herre, og at jeg skal være tro i dets Tjeneste. Jeg har forstaaet det og skal erindre det.“ — Alt dette var imidlertid Intet imod den Højde, Begejstringen for Lehmann naaede, efterat Højesteretsdommen var falden og den Domfældte Dagen efter hensat i sit