78 Ihvorvel Lehmann aldrig før eller siden stod højere i Folkets Gunst end netop ved det Tidspunkt, da han indtraadte i Stænderne, blev hans personlige Stilling som Medlem af samme dog ikke aldeles uden Torne. Hos det Parti, der stillede sig fjendtlig mod Onsket om større politisk Frihed, var Uviljen mod Lehmann voxet i samme Forhold som den ovrige Befolknings Hengivenhed for ham, og gjennem en Del højere Embedsmænd og store Jordegodsbesiddere var dette Parti netop stærkt repræsenteret i Roskilde Stændersal. Der var i og for sig Anledning nok til Sammenstød mellem dette Parti og Lehmann; men disse Sammenstød fik undertiden et særlig bittert Præg, der skyldtes ikke alene Tilbøjeligheden hos hine til at give den omtalte personlige Uvilje Luft, men ogsaa et Karaktertræk hos Lehmann selv, der unægtelig var egnet til at ægge en slig Tilbøjelighed. Det havde allerede fra hans tidlige Aar været en Svaghed hos ham ikke at kunne tøjle et øjeblikkelig født Indfald, helst naar det kunde formes til en Vittighed eller Aandrighed, som overhovedet ikke at kunne holde sin Mening tilbage uden Hensyn til, om Udtalelsen saarede en Ven, end sige en Fjende, og var han end altid rede til at læge Saaret, naar han fik Øje derpaa, saa var det dog stundom dybere, end at det stod i hans Magt at hele det. Allerede i Stændernes andet Møde, da et af Hvidt indbragt Forslag om Indgivelsen af en Adresse til Kongen var under Forhandling, forefaldt der en lille Begivenhed, der var egnet til at give Lehmann et klart Indblik i Stemninger og Tilstande i Roskilde Stændersal, medens den iøvrigt var mere betegnende for det aristokratiske Partis Lyst til at yppe Strid med ham end just for det antydede Træk i hans egen Karakter. Lehmann havde taget Ordet for Adressen og i Anledning af en fra et Medlem paa Modpartiet falden Antydning om, at Indgivelsen af en Adresse var et ikke fuldkommen lovligt Skridt, i sit Foredrag bl. A. ytret, at denne Antydning gik ud paa at vække den Forestilling, at han og hans Meningsfaller i et urigtigt Ojemed vilde benytte et ikke lovligt Middel, og at han derfor,