Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
hvis daværende politiske Indretninger han saa et
efterlignelsesværdigt Forbillede, og hvis store politiske Mænd stode for ham
selv som Mønstre. I Paris tilbragte han Vinteren, studerede
her med Iver fransk Sprog og Historie, bivaanede med levende
Interesse Forhandlingerne i de franske Kamre og drog senere
til Italien. Han gjæstede Rom og Neapel og tog derfra
til Sicilien, hvor han traf sammen med en 11 Aar yngre
Landsmandinde, Arnette Marie Bolette Puggaard,
Datter af Grosserer Hans Puggaard i Kjøbenhavn. Denne
unge Pige havde allerede tidligere gjort et stærkt Indtryk paa
ham, og ved et nyt Møde i Sorrent i Nedreitalien blev hun
i Juni 1843 Orla Lehmanns Brud. Hun skildres af Mænd,
der have staaet begge nær, som en mild, men stærk og
alvorlig Kvinde, over hvis hele Væsen der var udbredt en egen
Ro, en storslaaet bramfri Jævnhed. Hendes Personlighed
dannede saaledes i flere Henseender en Modsætning til Lehmanns
ildfulde, livlig bevægede Natur; men Modsætningen frastødte
ikke, den drog dem kun saa meget inderligere til hinanden.
Født og opdragen i et Hjem, der var rigt paa Kunstskatte, og
hvor Kunstnere jævnlig færdedes, elskede hun Kunsten varmt
og bidrog vistnok sin Del til yderligere at udvikle den Sands
i samme Retning, som Lehmann tidligere havde været i
Besiddelse af. I Nydelsen af de Herligheder saavel paa
Kunstens som Naturens Omraade, Syden ejer, henrandt Lehmanns
og hans Bruds første Samliv, indtil han med hende og hendes
Familie over Schweitz og Tydskland kom tilbage til
Fædrelandet i Eftersommeren 1843.
Efter at være bleven forlovet længtes Lehmann dobbelt
efter ved Siden af den politiske Virksomhed, hvortil han
hidtil havde opofret sig, at opnaa en borgerlig Stilling, et sikkert
Erhverv, der — som han i sin Forsvarstale for Højesteret
havde sagt — er et lovligt og sommeligt Maal for enhver
Mands Stræben. Han havde i Aarene 1830 havt Fuldmagt
hos flere Overretssagførere, men forgjæves anstrængt sig for
selv at faa Bestalling som Sagfører. Af hans nysnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0107.html