Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Kongens „absolutum dominium og Souverainetet“.
Spørgsmaalet, om han, uagtet han som antydet ikke var til Sinds
at opgive de Grundsætninger, for hvis Gjennemførelse han
hidtil havde kæmpet, dog med frelst Samvittighed kunde
aflægge en saadan Ed, havde i høj Grad sysselsat Lehmanns
Sind, og Udslaget af sine Overvejelser i saa Henseende
nedlagde han Dagen, forinden har underskrev Eden, i en udførlig
Afhandling i „Fædrelandet“ med Overskrift „Om Embedseden“.
Næst at værge sig mod den Formodning, at han skulde anse
den politiske Ed for at være et tomt Spilfægteri eller dens
Aflæggelse for at være fremkaldt ved en saa stærk sjælelig
Tvang, at den mistede sin bindende Kraft — hævdede han
gjennem en Prøvelse af Edens historiske Oprindelse, at de
ovenfor fremhævede Udtryk ikke sigtede til den Magt,
Kongeloven hjemlede Danmarks Hersker, eller med andre Ord ikke
indeholdt en Forpligtelse for den Sværgende til at søge
Enevælden opretholdt. Skulde hans Bevisførelse for denne
Menings Rigtighed imod Forventning findes uholdbar, saa
maatte dog, som han nærmere søgte at paavise, hin
Forpligtelse efter hele den historiske Udvikling nu have tabt sin
bindende Betydning ad Retssædvanens Vej. Vilde man endelig,
hvad han ikke troede muligt, trøste sig til at modbevise ham
ogsaa heri, da indeholdt dog Embedseden under alle
Omstændigheder ikke en Trosbekjendelse, men en Overenskomst, saa
man altsaa i Nødsfald kunde sige sig løs fra Forpligtelsen
ved at opgive selve den Stilling, hvortil den knyttede sig. —
I Anledning af denne Artikel satte Kancelliet sig strax i
Bevægelse, og efter gjentagen Brevvexling med Højesteret og
Indhentning af Erklæring fra Lehmann befalede Kongen den 1ste
Juni, at Bestallingen skulde forelægges ham til Tilintetgjorelse,
hvis Lehmann ikke inden otte Dage afgav en bestemt og
uforbeholden Erklæring om, at hans Underskrift paa Embedseden
af ham ansaas og agtedes som ubetinget forpligtende, saaledes at
han erkjendte, at de af hans omtalte Fortolkning flydende
Indskrænkninger og Forbehold ikke i nogen Maade kunde formindske de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0109.html