91 Regeringstid, at der paa engang stod de to i og for sig forskjellige Opgaver til Løsning, paa den ene Side Erobringen af politisk Frihed, paa den anden den nationale Vækkelse og Haandhævelsen af Statens truede Enhed og Sammenhold. Om denne Dobbelthed i Opgaven var heldig, skulle vi ikke nærmere undersøge. Vi paapege kun, at den var tilstede, og til en Tid stod denne, til en anden hin Sag fremmest paa Dagsordenen. Allerede henimod den Tid, da Stænderne skulde samles 1842, havde det, vi for Kortheds Skyld ville kalde det nationale Spørgsmaal, trængt sig frem i Forgrunden, og dette blev som Følge af mellemkommende Begivenheder endnu mere Tilfældet under Lehmanns Fraværelse fra Fædrelandet. Vi skulle i Korthed gjøre Rede for Stillingen. Det er tidligere omtalt, at Nis Lorenzens i de slesvigske Stænder 1836 fremsatte Forslag om Indførelse af dansk Rets- og Regeringssprog i de Egne af Sønderjylland, hvor Kirke- og Skolesprog var dansk, dengang ikke var blevet afgjort. Det fremkom derfor paany i Samlingen 1838, og til den Tid var der dog endnu saa meget tilstede af sund Sands og Billighedsfølelse, at Andragendet efter en haard Kamp gik igjennem med 3 Stemmers Overvægt, Hvad man gav med den ene Haand, toges jo rigtignok paa en Maade med den anden, idet Forsamlingen i Sammenhæng hermed androg paa, at der skulde meddeles Undervisning i Tydsk i de Landsbyskoler i Sønderjylland, hvor Skolesproget iøvrigt var dansk. Regeringen gik ind paa begge Dele, og det paagjældende Kongebud udkom den 14de Maj 1840. Men uagtet Befalingen til Embedsmændene i de Egne af Sønderjylland, hvor Kirke- og Skolesproget var dansk, om i Rets- og Regerings-Anliggender at betjene sig af det danske Sprog, var den simpleste Retfærdighedshandling mod Befolkningen, og uagtet den støttede sig paa Stændernes egen Indstilling, vakte dens Gjennemførelse dog den bitreste Modstand hos hele det tydske Slæng derovre lige fra Kongens Svoger, Hertugen af Augusten borg, og indtil den laveste Embedsmand. Da Stænderne