101 I sine Følger endnu betydningsfuldere blev det Andragende, som Algreen-Ussing indbragte om Midler til at betrygge den i de senere Aar anfægtede Statsenhed. Ogsaa i denne Sag blev Lehmann Medlem af Udynalget, hvis Betænkning gik ud paa at anbefale Forsamlingen Indgivelsen af et Andragende om, at Kongen paa en hyøjtidelig Maade vilde bringe til almindelig Kundskab, at hele den danske Stat gaar i udelelig Arv efter Kongelovens Arveregler, og træffe de fornøodne Foranstaltninger til for Eftertiden at standse ethvert Foretagende fra Undersaatternes Side, der maatte gaa ud paa at løsne denne Forbindelse. Lehmann kunde selvfølgelig efter sit hele Standpunkt ikke være uenig i denne Indstilling. Men da det forekom ham, at dens Begrundelse indeholdt den Forudsætning, at der bestod ikke alene samme Arvefølge for Danmark med Sønderjylland paa den ene og de tydske Forbundslande paa deu anden Side, men ogsaa en egenlig Statsenhed mellem disse uensartede Bestanddele, ansaa han det for rettest at ledsage Betænkningen med en særlig Begrundelse. Han betonede heri stærkt, at han fuldstændig tiltraadte det øvrige Udvalgs Formening om, at den Enhed mellem Statsdelene, der fulgte af fælles Arvefølge, var retlig begrundet, og ønskede Forbindelsen styrket ved et saa omfattende Fællesskab, som kunde bestaa med den nationale og statsretlige Forskjel, men at han derimod ikke var i Stand til at underskrive Noget, der, om endog kun middelbart, indeholdt en Anerkjendelse af en virkelig Statsenhed mellem hans nordiske Fædreland, det uafhængige Danmark, og de tydske Forbundslande Holsten og Lauenborg. Thi „ligesom det er utænkeligt“ — skrev han — „at udrive Holsten og Lauenborg af Tydskland og det tydske Forbund, saaledes vilde Danmark, hvis det med dem skulde udgjøre en virkelig Statsenhed, nødvendigvis saaledes blive draget ind i den hele tydske Politik og øvrige tydske Udvikling, at det tilsidst maatte hjemfalde til det tydske Forbund og saaledes vilde forlise ikke blot sin gjennem alle Skæbnens haarde Tilskikkelser hidtil frelste Selvstændighed, men ogsaa ethvert