103 til Godtgjørelse af, at den dagjældende Ordning af den antydede øverste Statsmyndighed ikke var fyldestgjørende, og at det var nødvendigt at søge udvirket en saadan Forandring i det Bestaaende, at Ansvarligheden kunde komme til sin Ret og Statsraadets Medlemmer ikke altid henskyde sig under den enevældige Konge — paaberaabte sig den gjennemgaaende og stedse tiltagende Uoverensstemmelse mellem Regering og Folk, fremhævede han i saa Henseende ikke alene Finanssagen, Pressens Forhold, Spørgsmaalet om en Udvikling af Stænder-Indretningen i friere Retning, men først og fornemmelig netop den sønderjydske Sprogsag og den Kjendsgjerning, at statsopløsende Tilbøjeligheder og falske Lærdomme om Arvefølgen ustraffet fik Lov til at ytre og brede sig. Ogsaa dette Andragende fandt en kraftig Støtte i Lehmanns Veltalenhed, men det nedsatte Udvalg fik ikke afgivet sin Betænkning inden Samlingens Slutning. Forfatnings-Spørgsmaalet blev ikke umiddelbart berørt i Roskilde Stænder 1844, netop fordi alle Tanker og alle Kræfter samlede sig om den nationale Opgave. Derimod blev der rig Lejlighed til at sysselsætte sig med det, der baade med Hensyn til Frihedens og til den nationale Sag var Folkets bedste og fast eneste Vaaben, Pressen og dens Forhold. Ogsaa til de 1842 forsamlede Stænder var der fra Trykkefriheds-Selskabet indkommet Andragender om Lempelser i de bestaaende Indskrænkninger af Pressefriheden, uden at det imidlertid i nogen af Forsamlingerne kom til endelig Behandling af Sagen. Ikke desto mindre havde Kongen den 8de Maj 1844 befalet Kancelliet at underkaste den gjældende Presselovgivning et Gjennemsyn og udarbejde Forslag til en ny Lov om dette Emne. Kongen havde vel ved denne Lejlighed paany vedkjendt sig, at han ansaa Trykkefriheden for det virksomste Middel til Oplysnings Udbredelse; men han erklærede tillige, at Erfaring havde lært ham, at den bestaaende Lovgivning ikke afgav et tilstrækkeligt Værn mod en ildesindet Presse, naar den satte sig til Formaal at løsne Baandet mellem Konge og Folk eller sætte Tvedragt saavel mellem