110 ind paa den rette Vej, idet vi ikke mere søge at grunde Nordens Enhed paa Vold og Undertrykkelse, men paa Frihed og Kjærlighed.“ Det var Erksjendelsen af, at der ad denne Vej skulde arbejdes for Maalet, som havde ført Gjæsterne hid, og det var helt naturligt, at denne Erkjendelse først havde grebet de Unge, som derfor ikke skulde lade sig anfægte af, at de kun vare de Unge. „De Gamle“ — vedblev han — „ere ikke imod os; vi have jo Vidnerne rundt omkring os og midt iblandt os. Men vare de os imod, da skulde det ikke rokte min Tro. Jeg vilde da sige til de Gamle, at de skulle vandre i Ørkenen indtil den sidste iblandt dem, men vi skulle se vore Onsters forjættede Land, og de Unge vil jeg minde om, at om et eller to Tiaar ligger vort Fædrelands Skæbne i vore Hænder. Da sidde vi i Kongernes og Folkenes Raad, da have vi vor anviste Gjerning, hver i sin Kreds, trindt om i alle Nordens Lande, da have vi alle Midler i Hænde til at fuldbyrde, hvad vi have sat os som vort Livs Opgave. Og blive vi da tro den store Sag, vi nu omfatte med Ungdommens begejstrede Kjærlighed, arbejde vi da hver paa sin Vis, hver med de Kræfter, der ere ham givne, og i den Livsstilling, der vorder ham til Del, for dens Fremgang og Sejr — da vil vort Liv have Indhold og Betydning, da vil vor Stræben bære rige og velsignede Frugter for vort store fælles Fædreland, det stolte herlige Norden. Det er det Løfte, jeg her aflægger i denne højtidelige Stund, og kræver Dem alle, saa mange de ere, til Vidne paa mine Ord. Og jeg spørger Dem alle, som her ere tilstede, jeg spørger Dem med ul den Alvor, som fylder min Sjæl, og som lyser mig i Møde fra Deres Øjne, jeg spørger Dem, om De med os ville indgaa et saadant Fostbroderskab. Jeg spørger Dem, om dette Ja er mere end et begejstret Ojebliks flygtige Rus, om det er Deres inderste Sjæls dybeste Tanke og sanddru Udtryk, saa at det ikke skal henvisne, naar Livets møjsommelige Arbejde tungt sænker sig ned over Deres Isse, ikke henvejres, naar Modgangens Storme fare hen over Deres Hoveder. Jeg spørger Dem, om De vide, at et saadant Ja er et helligt Løfte, hvor-