Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
offenlige Retstilstand var, og hvor lidet en Regering formaaede
for det almene Vel, naar den ikke hvilede paa en gjennem en
egenlig Nationalrepræsentation udtalt Folkevilje.
Forfatningssagen kunde imidlertid ikke drøftes uden i Forbindelse med
Spørgsmaalet om det indbyrdes statsretlige Forhold mellem
de forskjellige Landsdele, og det ikke blot fordi det Forviklede
i dette Spørgsmaal altid paaberaabtes som Hindring for en
Forfatning, men fordi det netop afgav den vægtigste Grund
for dennes paatrængende Nødvendighed. I saa Henseende
maatte det nu fastholdes, at den Modsætning, det aabne Brev
opstillede mellem Sønderjylland og Holsten, krævede en
forskjellig Behandling af begge disse Statsdele. „Danmark kan
aldrig faa eu Forfatning uden i Forening med Slesvig, thi det
vilde være det samme som den uigjenkaldelige Opgivelse af en
Tredjedel af det danske Rige, og dets uadskillelige Forbindelse
med Slesvig kan aldrig virkelig sikres ved en blot allerhøjeste
Erklæring, men kun derved, at denne statsretlige Enhed besegles
ved en fælles Forfatning. Men omvendt kan Danmark ikke
erholde en Forfatning sammen med Slesvig, saalænge som den
Selvstændighed, som Kongen hidtil har anerkjendt og nu atter
har lovet samme, og som mig vitterlig aldrig fra dansk Side
er bleven bestridt, nemlig dets med den virkelige Statsenhed
forenelige provindsielle Selostændighed, gjøres til en
Sandhed.“ Hvad Holsten angaar, haabede han, det vilde
lykkes Kongen at afværge en saadan Forargelse og Ulykke, som
dets Udstykning mellem flere Fyrster vilde være, men tillige, at
dette Maal ikke atter skulde kjøbes med Opofrelse af
Danmarks Formue og Interesser. Jøvrigt behøvede man ikke helt
at opgive det, men man skulde agte dets Forhold til det tydske
Forbund, nndgaa at blande sig i dets indre Anliggender og
kun arbejde i Retning af, at det frivillig vilde slutte sig til
Riget; men det bedste Middel hertil var netop at give
Kongeriget og Sønderjylland Friheden.
I Forsamlingens femte Møde den 21de Juli kom Sagen
til indledende Forhandling. Neppe var imidlertid Andragendet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0146.html