- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
126

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 offenlige Retstilstand var, og hvor lidet en Regering formaaede for det almene Vel, naar den ikke hvilede paa en gjennem en egenlig Nationalrepræsentation udtalt Folkevilje. Forfatningssagen kunde imidlertid ikke drøftes uden i Forbindelse med Spørgsmaalet om det indbyrdes statsretlige Forhold mellem de forskjellige Landsdele, og det ikke blot fordi det Forviklede i dette Spørgsmaal altid paaberaabtes som Hindring for en Forfatning, men fordi det netop afgav den vægtigste Grund for dennes paatrængende Nødvendighed. I saa Henseende maatte det nu fastholdes, at den Modsætning, det aabne Brev opstillede mellem Sønderjylland og Holsten, krævede en forskjellig Behandling af begge disse Statsdele. „Danmark kan aldrig faa eu Forfatning uden i Forening med Slesvig, thi det vilde være det samme som den uigjenkaldelige Opgivelse af en Tredjedel af det danske Rige, og dets uadskillelige Forbindelse med Slesvig kan aldrig virkelig sikres ved en blot allerhøjeste Erklæring, men kun derved, at denne statsretlige Enhed besegles ved en fælles Forfatning. Men omvendt kan Danmark ikke erholde en Forfatning sammen med Slesvig, saalænge som den Selvstændighed, som Kongen hidtil har anerkjendt og nu atter har lovet samme, og som mig vitterlig aldrig fra dansk Side er bleven bestridt, nemlig dets med den virkelige Statsenhed forenelige provindsielle Selostændighed, gjøres til en Sandhed.“ Hvad Holsten angaar, haabede han, det vilde lykkes Kongen at afværge en saadan Forargelse og Ulykke, som dets Udstykning mellem flere Fyrster vilde være, men tillige, at dette Maal ikke atter skulde kjøbes med Opofrelse af Danmarks Formue og Interesser. Jøvrigt behøvede man ikke helt at opgive det, men man skulde agte dets Forhold til det tydske Forbund, nndgaa at blande sig i dets indre Anliggender og kun arbejde i Retning af, at det frivillig vilde slutte sig til Riget; men det bedste Middel hertil var netop at give Kongeriget og Sønderjylland Friheden. I Forsamlingens femte Møde den 21de Juli kom Sagen til indledende Forhandling. Neppe var imidlertid Andragendet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free