- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
127

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127 oplæst, førend den kongelige Kommissarius erklærede det for at ligge udenfor Forsamlingens Omraade. Det kunde ikke være nogen Undersaat eller Samling af Undersaatter tilladt at indgaa med et Andragende til Kongen om Tilintetgjørelsen af den bestaaende Statsforfatning, hvis Opretholdelse var gjort til en almindelig undersaatlig Pligt, der endog ved Indtrædelsen i enhver offenlig Stilling maatte bekræftes med Ed. Han kunde ikke tilstede, at Forsamlingen befattede sig med et Forslag, der gik ud paa at ryste den Grundvold, hvorpaa hele Samfundsordenen hvilede, og forventede det derfor afvist. Herimod hævdede Clausen som Forsamlingens Formand, at det maatte være dennes Ret selv at afgjøre, om den ansaa sig beföjet til at lade Sagen gaa til Udvalg eller ej, og Lehmann fik uhindret Ordet for nærmere og udførligere end i sin skriftlige Begrundelse at udtale sig om Andragendet. Han fralagde sig enhversomhelst Hensigt til at ville ryste den Throne, hvortil han ved sin Ed var bunden, og hævdede, at hans Forslag var stillet i Overbevisningen om, at han deri havde paapeget den eneste Maade, hvorpaa Rigets Udelelighed og Kronens Majestæt kunde opretholdes og sikres for alle kommende Tider. I varme Ord gjorde han gjældende, at det konstitutionelle Kongedømme var en højere og ædlere Form for et oplyst Folks Samfundsliv end Enevælden, at denne i Historien havde udspillet sin Rolle, og at Danmark ikke nu kunde staa udenfor den almindelige Verdensudviklings Lov, men efter den hele givne Stilling netop burde søge sin Frelse i at følge denne. Man skulde imidlertid ikke frygte for, at han vilde en saadan Forfatning, at Friheden skulde kjøbes med Opofrelse af lovlig Orden og en fast Regering. „Hvad jeg savner her i Landet“ — sagde han — „er nok saa meget en stærk Regering som et frisk og dygtigt Folkeliv, og jeg vil spørge Enhver, om Enevælden hos os staar i sin fulde Kraft og Glands, onstraalet af Krigens og Fredens Bedrifter, Kjærlighed vækkende og Frygt indgydende, eller om den ikke staar bøjet af Tidernes Tryk og Ansvarets Overmaal, saa at den selv maa ønske at lægge en Del

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free