Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
med Folkefrihed, og atter her betonede han stærkt baade de
Hindringer for den heldige Løsning, der laa i det Uføre, som
det schleswigholsteinske Parti og vor egen Styrelses Blindhed
og Svaghed havde skabt, og sin Overbevisning om, at man
desuagtet maatte ind paa en Løsning. „Dette er jo netop
den Forbandelse“ — sagde han — „hvormed Fædrenes
Synder hjemsøges over den nærværende Slægt, at Danmarks
Grændseguder ere styrtede i Grus, saa at Fremmede udstrække
formastelig Haand efter vor lovlige Odel og Eje, saa at
Danmarks tidligere højtagtede Navn nu besudles med Haan og
Had, fordi vi ville forsvare vor truede Ret.“ Til Løsningen
af disse sørgelige Forviklinger havde vel det aabne Brev gjort
det første Skridt, hvis Betydning iøvrigt beroede paa den
Alvor, hvormed det opretholdtes. Men det nyttede ikke at
erklære Sønderjylland for en uadskillelig Del af Danmarks
Rige, naar man vedblivende behandlede det som en uadskillelig
Del af det tydske Forbundsland Holsten, og man maatte
derfor søge den endelige Løosning ad den Vej, han paapegede.
Ligeledes udviklede han nærmere, at han kun kunde opfatte
Begrebet om Sønderjyllands „Selvstændighed“ som en
provindsiel, ikke som en statsretlig Selvstændighed, med andre Ord
ikke saaledes, at det fik sin egen selvstændige Forfatning, „thi
dette vilde ikke blot gjøre al fornuftig Regering i disse Lande
umulig,“ men det vilde tillige være det samme som at „udtale
Danmarks Opløsning og for al Verden vitterliggjøre det danske
Folks Vanære.“ Om den kongelige Kommissarius, endte han
med, vilde tage imod hans Andragende, hvis Forsamlingen
gjorde det til sit, det maatte rolig afventes; men at Sagen
maatte fremmes, derpaa stod han indstændig, thi de middelbare
Følger, som dette vilde medføre, og som bestod i „at opmande
den dybt nedbøjede Folkeaand og at faa de Spørgsmaal nærmere
drøftede, som maa ordnes i god Fred og uforstyrret Rolighed“,
de vilde kunne naas uafhængig af Kommissarius.
Under den paafølgende Forhandling opbød Salens højre
Side al sin Opfindsomhed for at opstille Indvendinger mod
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0149.html