- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
129

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129 med Folkefrihed, og atter her betonede han stærkt baade de Hindringer for den heldige Løsning, der laa i det Uføre, som det schleswigholsteinske Parti og vor egen Styrelses Blindhed og Svaghed havde skabt, og sin Overbevisning om, at man desuagtet maatte ind paa en Løsning. „Dette er jo netop den Forbandelse“ — sagde han — „hvormed Fædrenes Synder hjemsøges over den nærværende Slægt, at Danmarks Grændseguder ere styrtede i Grus, saa at Fremmede udstrække formastelig Haand efter vor lovlige Odel og Eje, saa at Danmarks tidligere højtagtede Navn nu besudles med Haan og Had, fordi vi ville forsvare vor truede Ret.“ Til Løsningen af disse sørgelige Forviklinger havde vel det aabne Brev gjort det første Skridt, hvis Betydning iøvrigt beroede paa den Alvor, hvormed det opretholdtes. Men det nyttede ikke at erklære Sønderjylland for en uadskillelig Del af Danmarks Rige, naar man vedblivende behandlede det som en uadskillelig Del af det tydske Forbundsland Holsten, og man maatte derfor søge den endelige Løosning ad den Vej, han paapegede. Ligeledes udviklede han nærmere, at han kun kunde opfatte Begrebet om Sønderjyllands „Selvstændighed“ som en provindsiel, ikke som en statsretlig Selvstændighed, med andre Ord ikke saaledes, at det fik sin egen selvstændige Forfatning, „thi dette vilde ikke blot gjøre al fornuftig Regering i disse Lande umulig,“ men det vilde tillige være det samme som at „udtale Danmarks Opløsning og for al Verden vitterliggjøre det danske Folks Vanære.“ Om den kongelige Kommissarius, endte han med, vilde tage imod hans Andragende, hvis Forsamlingen gjorde det til sit, det maatte rolig afventes; men at Sagen maatte fremmes, derpaa stod han indstændig, thi de middelbare Følger, som dette vilde medføre, og som bestod i „at opmande den dybt nedbøjede Folkeaand og at faa de Spørgsmaal nærmere drøftede, som maa ordnes i god Fred og uforstyrret Rolighed“, de vilde kunne naas uafhængig af Kommissarius. Under den paafølgende Forhandling opbød Salens højre Side al sin Opfindsomhed for at opstille Indvendinger mod 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free