Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Forslagets videre Fremme. Nogle fandt, at Øjeblikket til dets
Fremkomst var ubetimelig valgt, Andre, at det var uklogt at
forøge det schleswigholsteinske Partis Forbitrelse ved her at tage
Beslutning om et Anliggende, der saa stærkt berørte ogsaa
Hertugdømmernes Interesser; Nogle, at Forslaget overhovedet ikke
anviste en praktisk Vej til Øjemedets Opnaaelse, Andre, at det
for lidet gik ind paa Spørgsmaalets Enkeltheder; ja der
hentedes endog Modgrunde fra Hensynet til, at den repræsentative
Forfatning hverken i Frankrig, England eller andre
konstitutionelle Stater havde kunnet skabe materielt Velvære blandt de
arbejdende Klasser. Med størst Dygtighed optraadte David
mod Forslaget, men tillige med en paafaldende Bitterhed, der
iøvrigt ikke var enestaaende. Vi skulle i saa Henseende blot
minde om, at da Lehmann senere ligeoverfor den megen Tale
om Ansvaret ved at fremme Sagen havde antydet, at Ansvaret
ved at afvise den var mindst ligesaa stort, idet „en Afvisning
af denne Sag fra den lovlige Behandling i en Forsamling,
som er stillet under bestemte Former og Regeringens Tilsyn,
let kunde blive det samme som en Henvisning af Sagen til
Kredse og Omstændigheder, hvor ingen saadan lovlig Afgjørelse
vilde kunne finde Sted“ — besvaredes denne Ytring bl. A.
med en Bemærkning om, at „de, der nu som Demagoger glæde
sig til den Tid, da de skulle staa højt, mulig engang vilde
komme til at føle, hvor dybt de vare faldne fra deres indbildte
Højde.“ Formanden hævdede gjentagne Gange, at han ikke
kunde gaa ind paa den kongelige Kommissærs Anskuelse om, at
Sagens Fremme skulde være utilstedelig, medmindre denne
oplyste, at et udtrykkeligt Kongebud erklærede enhver Forhandling
af Sagen for ligefrem ulovlig. For et saadant vilde han
bøje sig, paa den ene Side vel med dyb Beklagelse, paa den
anden dog med Tilfredshed over, at denne Samling var den
sidste i de 6 Aar, for hvilke Stændervalgene gjaldt; men uden
det maatte han forvare ethvert Medlem, der vilde stemme for
Udvalg, mod Beskyldningen for at handle ulovlig.
Kommissarius efterkom imidlertid ikke den Opfordring til ham, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0150.html