141 hvor Oprørsbanneret udfoldedes, hvor det under Forhaanelser mod Danmark og det danske Folk vedtoges at skikke Sendemænd til Frankfurt og Kjøbenhavn med Forlangende om Sønderjyllands ufortøvede Løsrivelse fra Danmark og Optagelse i Tydskland for i Forening med Holsten at danne en uafhængig Stat under sin egen Forfatning. To Dage efter naaede Budskabet om dette Møde til Kjøbenhavu og vakte med eet Slag hver Sjæl til Bevidsthed om, at nu gjaldt det Liv eller Død for Fædrelandet. Allerede samme Formiddag samledes Indbyderne til det tidligere Kasinomøde med Schouw, Gjødwad og flere Meningsfæller paa „Fædrelandets“ Kontor. Man enedes her om at beramme Fortsættelsen af hint Møde endnu til samme Aften Kl. 8, ligesom Hvidt for sit Vedkommende strax tog den Beslutning som Borgerrepræsentanternes Formand at sammenkalde disse til et Møde en Time tidligere og foreslaa dem næste Formiddag at indgive en Adresse til Kongen om at vælge Raadgivere, der bedre end de fra hans Forgænger arvede Ministre vilde være i Stand til at fyldestgjøre Ojeblikkets Krav. Lehmann paatog sig strax et skrive et Udkast, og faa Minutter efter overgav han i Hvidts Hænder den mærkelige Adresse, der om Aftenen vedtoges af Borgerrepræsentanterne med 27 Stemmer mod 3, efterat Forfatteren selv i et ildfuldt Foredrag til dens Forsvar havde revet Forsamlingen med sig. Den lød i al sin ejendommelige Korthed og Kraft saaledes: „Allernaadigste Konge! De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra Deres Forgænger, ere ikke i Besiddelse af Folkets Tillid, ligesaalidt i det egenlige Danmark som i Slesvig og Holsten; de daglig mere fremtrædende sørgelige Følger af deres Regeringssystem have maattet undergrave hver Tro paa, at de nu skulde besidde Indsigt og Kraft til at frelse Landet. Afgjørelsens Time nærmer sig med Kæmpeskridt. Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uopholdeligen omgiver Deres Throne med Mænd, som ere Opgavens Storhed voxne,