Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Arnim, havde han i Forening med Grev Plessen allerede et
Par Dage efter sin Ankomst en langvarig og omfattende
Ordvexel. Lehmann fremsatte og begrundede udførlig den danske
Opfattelse af Stridsemnet og gjendrev den schleswigholsteinske,
som Preusserkongen nys havde lyst i Kuld og Kjøn, idet han
iøvrigt fremhævede, at selv efter den sidste Opfattelse maatte
Danmarks Konge være berettiget til at begjære de øvrige tydske
Forbundsfyrsters Bistand mod et væbnet Oprør. Hertil
svarede Arnim imidlertid kun, at den tidligere tydske Forbundsret
i Gjerningen ikke mere var gjældende. I saa Fald, mente
Lehmann, og hvis altsaa Preussens Regering betragtede sig
som en revolutionær Regering, maatte den dog erkjende den
Grundsætning om ikke at indblande sig i andre Staters
Anliggender, hvori slige Regeringer altid havde sat deres Styrke,
og Andet eller Mere vilde Kongen af Danmark ikke forlange.
Da Svaret herpaa lød, at Tydskland ikke kunde være
ligegyldigt ved, hvad der angik et tydsk Land, gjorde Lehmann
gjældende, at selv om Preussen virkelig vilde indblande sig i
Sagen til Fordel for Oprøret, vilde en slig Indblanding dog
ikke kunne gaa ud over Ejderen og først kunne finde Sted,
hvis danske Tropper rykkede ind i det tydske Forbundsland
Holsten. Hertil bemærkede Arnim, at siden Slesvig stod i en
Forbindelse med Holsten, hvis Indhold og Betydning han ikke
vilde indlade sig paa nærmere at bestemme, og derhos havde
begjært sig optaget i det tydske Forbund, maatte Danmark
opretholde Freden, indtil dets Konge og Forbundet i Forening
havde truffet en Afgjørelse med Hensyn til hin Begjæring, og
Lehmanns Forespørgsel, om da Sagen allerede var indledet i
Frankfurt, besvarede han efter nogen Tøven bekræftende.
Lehmann nedlagde nu paa det Bestemteste Indsigelse imod, at
Tydskland skulde have nogen Ret til Indblanding i Sagen,
fordi en Del af Sønderjyllands Befolkning talte Tydsk, og
hævdede, at var denne Landsdels Skæbne ikke et indre dansk
Spørgsmaal, saa var det under alle Omstændigheder et
almindelig evropæisk og ikke noget tydsk. „I den Maade“ — siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0176.html