- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
156

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 Arnim, havde han i Forening med Grev Plessen allerede et Par Dage efter sin Ankomst en langvarig og omfattende Ordvexel. Lehmann fremsatte og begrundede udførlig den danske Opfattelse af Stridsemnet og gjendrev den schleswigholsteinske, som Preusserkongen nys havde lyst i Kuld og Kjøn, idet han iøvrigt fremhævede, at selv efter den sidste Opfattelse maatte Danmarks Konge være berettiget til at begjære de øvrige tydske Forbundsfyrsters Bistand mod et væbnet Oprør. Hertil svarede Arnim imidlertid kun, at den tidligere tydske Forbundsret i Gjerningen ikke mere var gjældende. I saa Fald, mente Lehmann, og hvis altsaa Preussens Regering betragtede sig som en revolutionær Regering, maatte den dog erkjende den Grundsætning om ikke at indblande sig i andre Staters Anliggender, hvori slige Regeringer altid havde sat deres Styrke, og Andet eller Mere vilde Kongen af Danmark ikke forlange. Da Svaret herpaa lød, at Tydskland ikke kunde være ligegyldigt ved, hvad der angik et tydsk Land, gjorde Lehmann gjældende, at selv om Preussen virkelig vilde indblande sig i Sagen til Fordel for Oprøret, vilde en slig Indblanding dog ikke kunne gaa ud over Ejderen og først kunne finde Sted, hvis danske Tropper rykkede ind i det tydske Forbundsland Holsten. Hertil bemærkede Arnim, at siden Slesvig stod i en Forbindelse med Holsten, hvis Indhold og Betydning han ikke vilde indlade sig paa nærmere at bestemme, og derhos havde begjært sig optaget i det tydske Forbund, maatte Danmark opretholde Freden, indtil dets Konge og Forbundet i Forening havde truffet en Afgjørelse med Hensyn til hin Begjæring, og Lehmanns Forespørgsel, om da Sagen allerede var indledet i Frankfurt, besvarede han efter nogen Tøven bekræftende. Lehmann nedlagde nu paa det Bestemteste Indsigelse imod, at Tydskland skulde have nogen Ret til Indblanding i Sagen, fordi en Del af Sønderjyllands Befolkning talte Tydsk, og hævdede, at var denne Landsdels Skæbne ikke et indre dansk Spørgsmaal, saa var det under alle Omstændigheder et almindelig evropæisk og ikke noget tydsk. „I den Maade“ — siger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free