164 Forhaand var inde i alle dettes væsenlige Punkter og ved mange indsigtsfulde Spørgsmaal gav ham Anledning til i høj Grad at gaa i det Enkelte. Kongen udtalte derhos i varme Udtryk sin Deltagelse for Danmark og dets Konge saavelsom sin Agtelse for de Mænd, der under saa vanskelige Forhold ikke havde ladet Konge og Fædreland i Stikken, og erklærede uforbeholdent Preussens Fremfærd for uædel, da der efter Alt, hvad der forelaa, ikke kunde være Tvivl om, at den var begrundet i Onsket om at aflede Opmærksomheden fra ubehagelige indre Forhold. Lehmann kunde saaledes ikke Andet end med Tilfredshed se tilbage paa sit korte Besøg hos Kong Leopold og forlod Bryssel med det Haab, at Lord Palmerston snart vilde have nogle Linier fra dennes Haand i sit Værge. Over Ostende naaede Lehmann den 7de April om Eftermiddagen London. Med stor Tilfredsstillelse overbeviste han sig om, at Varetagelsen af den danske Sag her var i gode Hænder. Gesandten selv, Grev F. D. Reventlow, udviste ikke alene den mest utrættelige Iver i sine Pligters Opfyldelse, men havde ogsaa efter Lehmanns Vidnesbyrd med stort Held tilegnet sig den hele engelske Maade at være, tænke og tale paa. Legationssekretæren F. H. R. Bielke havde ved sine Forbindelser med den engelske Presse en ikke ringe Andel i, at denne og fornemmelig Kæmpebladet „Times«, der dengang endnu mere end af Navn var „den sjette Stormagt“, allerede ubetinget havde stillet sig paa dansk Side, ligesom han vedblivende satte det sidste i Stand til at holde Skridt med Begivenhedernes Udvikling ved stadige Meddelelser fra Kjøbenhavn. Under disse Omstændigheder og da tilmed de engelske Ministre vare i højeste Grad optagne af Forretninger, var der i de første Dage ikke Opfordring for Lehmann til at søge nogen Samtale med dem. For ikke at svække Grev Reventlows Stilling ligeoverfor den britiske Regering var han endog saa hensynsfuld, at han, da han i Lord Palmerstons Hjem forestilledes for denne og blev spurgt, om han ønskede nogen særlig