Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Forfatningslove for begge de nævnte Landsdeles særlige
Anliggender, og disse Love afgave et sørgeligt Fingerpeg om den
Retning, hvori Kundgjørelsen vilde blive gjennemført af
Januarministeriet, der nu var tiltraadt af Ørsted og altsaa
omfattede ikke mindre end tre af de Mænd, der den skæbnesvangre
21de Marts 1848 vare fjernede fra Statens Ror. Uagtet det
schleswigholsteinske Uvæsen, som Bluhme 1852 paastod
ihjelslaaet for evig, under Forhandlingerne i den holstenske
Stænderforsamling allerede paany havde vist sig lyslevende, tog dog
Regeringen ikke i Betænkning at gjøre Schleswigholsteinerne
den yderst farlige Indrømmelse at støbe hine to
Forfatningslove fuldstændig i samme Form, medens de hver for sig
dannede den største Modsætning til Danmarks Riges Grundlov,
ja foretog end ikke de tarveligste Lempelser i de
Valgbestemmelser til den sønderjydske Stænderforsamling, der hidtil havde
givet Magten i Forsamlingen i Hænderne paa
Repræsentanterne for Befolkningens tydske Mindretal.
Hint Fingerpeg var desværre ikke misvisende. Det lagde
sig mere og mere for Dagen, at en Helstat, hvori Danskhed
og Frihed skulde have Overvægten, ikke var det Maal,
Regeringen styrede efter. Uagtet Rigsdagen havde retligt Krav paa
en ligefrem besluttende Medvirksomhed ved Fællesforfatningens
Tilblivelse, havde den dog af Hensyn til Statsdelene søndenfor
Kongeaaen opgivet dette Krav og indskrænket sig til Paastanden
paa at ville kjende Udkastet til hin Forfatning, forinden den
gav sit Minde til, at Danmarks Riges Grundlov undergik den
Indskrænkning, som var fornøden for at rydde Grunden,
hvorpaa Fællesforfatningen skulde opføres. Men end ikke herpaa
syntes Regeringen at ville gaa ind. Den forelagde tilmed et Udkast
til Grundlovens Indskrænkning, der gik langt videre end
nødvendigt og tilsigtede at berøve Folket en god Del af dets
grundlovhjemlede Rettigheder. I Stedet for dette Udkast vedtog
Rigsdagen et andet derfra grundforskjelligt og betegnede
Ministeriet i en Adresse til Kongen som „politisk upaalideligt“ — kort
Spændingen mellem begge Parter blev bestandig større.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0215.html