Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Nødvendighed. Den dulgte ikke Farerne ved Helstaten, men
hævdede, at denne nu engang var bleven den Pris, for hvilken
vi maatte kjøbe, hvad der laa os Alle paa Hjerte,
Gjennemførelsen af en konstitutionel Forbindelse mellem Kongeriget og
Sønderjylland. Med et Blik paa den Betryggelse, den
vordende Forfatning afgav for Folkets Indflydelse paa
Varetagelsen af de fælles Anliggender, tilraadede den endelig
Samtykket til Grundlovens Indskrænkning i følgende Ord, der med
al Fremhævelse af Faren ved dets Nagtelse dog tillige
forudsaa og forudsagde en anden Fare, som allerede en nærliggende
Fremtid skulde bringe. „Udvalget tror ikke“ — hed det — „at
denne hele Tilstand med Rette kan betegnes som en saadan, at
Rigsdagen skulde kunne føle sig fristet til at berede Danskhedens og
Folkefrihedens Fjender en Triumf ved at vrage det Udkast, der nu
aabner en nær Udsigt til at komme ud af de Vanskeligheder,
hvori vor hele Udvikling saalænge har været hildet.
Upaatvivlelig vil der ogsaa af den nye Tingenes Orden rejse sig nye
Vanskeligheder, og det lader sig ikke engang forudse, om de
ikke fra en anden Side muligen endog ville vise sig snart.
Men det er da ikke den danske Rigsdag, som derfor er
ansvarlig, naar den har indfriet sit Tilsagn om redeligen at
understøtte det Forsøg, der i hvert Fald skulde gjøres. Følgerne
skulle da komme over dem, paa hvem Ansvaret hviler“.
Det var paa Grundlag af de Betragtninger, denne
Betænkning hævdede, at Landsthinget den 14de September med 38
Stemmer mod 10 samtykkede i Grundlovens Indskrænkning.
Tolv Dage senere tiltraadtes denne Beslutning af Folkethinget
med 54 Stemmer mod 44, og den paafølgende 2den Oktober udkom
Forfatningsloven for den danske Stats
Fællesanliggender. Hvad de Mænd, der ligeoverfor Udlandet havde
forbundet sig til at bringe en dansk-tydsk Helstat til Veje, ikke
havde mægtet, det gjennemførtes af dem, der med Sorg og
Uvilje havde bøjet sig under Kundgjørelsen af 28de Januar
1852 som en fuldbragt Kjendsgjerning, der ikke stod til at
ændre, og vi gjøre neppe Nogen Uret ved at paastaa, at var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0219.html