Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
der blandt de Sidste nogen Enkeltmand udenfor Regeringen,
der fortrinsvis havde Æren for at have bidraget til at føre
Danmark ud af det politiske Uføre, hvori det siden hin
Kundgjørelse havde befundet sig, saa var det Orla Lehmann.
— At Lehmann allerede i den første Rigsdagssamling,
efterat han var indtraadt i Landsthinget, havde havt en rig Andel
i dettes Arbejder, kan skjønnes deraf, at han valgtes til
Medlem af 7 Udvalg. For 3 af disse var han Ordfører, og blandt
de Betænkninger, han i denne Egenskab affattede, var
fornemmelig den om Statsrevisionens Beretning for Finansaaret
1851—52 affattet med en saa ualmindelig Omhu og
indtrængende Kritik, at Thingets Formand, Højesteretsassessor P. D.
Brun, fandt Anledning til ved Samlingens Slutning særlig
at fremhæve den. Imidlertid var det dog fortrinsvis ved den
Rolle, Lehmann spillede i den nysberørte Sag om
Grundlovens Indskrænkning, at han lagde Grunden til den
fremragende Stilling, han indtog i Landsthinget i
Aarene indtil 1861. Han blev fra nu af ligefrem Bæreren
af dette Things Forhandlinger, Lederen af dets Optræden og
Sjælen i dets Arbejder i et Omfang, som neppe engang
tilnærmelsesvis har været Tilfældet med nogen anden
Enkeltmand i hvilkensomhelst af vore repræsentative Forsamlinger.
Erkjendelsen af denne Tingenes Tilstand gik ogsaa saaledes over i
den almindelige Bevidsthed, at der i de Aar hos Mange var en
vis Tilbøjelighed til at slaa Landsthinget og Lehmann sammen i
Et, til at betragte ham som enstydig med Thinget og omvendt.
At dette nu i sig selv var et sundt og naturligt Forhold,
eller at det var fremmende for Landsthingets Anseelse i det
Hele, at en enkelt Mand i den Grad var dets Mester, skulle
vi ikke hermed paastaa. Vi paapege kun, at Stillingen var
saaledes, og det vidnede under alle Omstændigheder ligesaa meget
om Lehmanns overordenlige Begavelse og Arbejdsdygtighed som
om den Anerkjendelse, samme mødte hos hans Faller i Thinget.
Om Omfanget af hans Virksomhed, ved hvis Enkeltheder vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0220.html