- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
201

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201 iøvrigt ikke her kunne dvæle, vil det i alt Fald nogenlunde kunne bidrage til at give et Indtryk, naar vi anføre, at han i Landsthingets 7de, 8de, 9de, 10de og 12te Samling — under 11te Samling var han hele Tiden fraværende paa Grund af Sygdom — var Ordfører for ikke mindre end i Alt 33 Udvalg, ikke at tale om, at han desuden var Medlem af endnu 15. Mange af de Udvalg, for hvilke det saaledes tilfaldt Lehmann at føre Ordet, vare nedsatte til Behandling af vigtige og betydningsfulde Lovgivningsarbejder — vi skulle exempelvis nævne Kjøbenhavns nye Kommunallov, Loven om Kvindens Myndighed, Eftertryksloven, Næringsloven, Lovene om smitsomme Sygdomme blandt Husdyrene, omFallitboers Behandling, om Forandringer i Fæstelovgivningen, om overordnede Kommunalbestyrelser, om Kreditforeninger og om Jernbaneanlæg i Nørrejylland — og paa flere øvede han en saa indgribende og omformende Indvirkning, at de i deres endelige Affattelse væsenlig kunne føres tilbage til hans Haand. I tre Samlinger hædrede Landsthinget ham med Valg til sin Næstformand, og ved Tilbageblikket paa Thingets 9de Samling, hvori hans Virksomhed nagede sit Højdepunkt, følte Formanden Trang til at slaa det fast, hvad Lehmann havde udrettet. „Der har“ —ö sagde han i sin Slutningstale den 22de December 1857 — „været nedsat 15 Udvalg. Jeg kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at et af Thingets Medlemmer har været Medlem af 10 Udvalg og ikke blot Medlem, men tillige Ordfører i dem alle, og vil det deraf fremgaa, hvorledes dette ene Medlem har udovet en ganske særdeles Virksomhed og havt en overordenlig betydende Andel i de Afgjørelser, der i Thinget have fundet Sted.“ Hvor rig og frugtbar en parlamentarisk Virksomhed Lehmann end saaledes udfoldede i dette andet Afsnit af sit politiske Liv, var det dog langtfra idel Anerkjendelse, han høstede. Han var i Kristian VIII.s Dage løftet saa højt paa Folkegunstens Bølger, at der efter den for Menneskelivet i saa Henseende gjældende Naturlov maatte komme en Tid, da hans Stjerne var i Dalen. Denne Tid var allerede kommen for ham,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free