203 manglede ethvert andet Krav paa at tage Plads blandt Nationens Udvalgte. Denne Stræben fandt i Orla Lehmann en kraftig og bestemt Modstander. Han, der selv nærede den dybeste ÆErefrygt for Aand, der satte det danske Folks bedste Berettigelse til vedvarende at danne et Led i de uafhængige Nationers Række, i hvad det havde ydet i Videnskab og Kunst, kunde ikke med Hænderne i Skjødet se paa, at Friheden skulde misbruges til at trykke Nationens bedste Kræfter ned for at give Middelmaadigheden Plads til at brede sig, at Ligheden skulde opfattes, som om det gjaldt ikke at løofte det Lavere op til Jævnmaal med det Højere, men omvendt. Og ligesom han aabent vedkjendte sig som „en Selvfølge, at Ingen har større Forpligtelse til saa vidt muligt at holde Demøkratiets slette Tilbøjeligheder i Ave end de, der have arbejdet for at bringe det til Anerkjendelse og Indflydelse“, saaledes fandt han det ogsaa helt „naturligt, at en saadan Modstand betragtes som et Frafald“, og var rede til at tage de heraf flydende Følger. Det skal nu villig indrommes, at Lehmann i Fyldestgjørelsen af den Forpligtelse, han saaledes følte til at holde det uvorne Demokrati i Ave, ikke lagde Fingrene imellem, og at hans hvasse Tunge stundom udskjød Pile, der ramte Modstanderne saa meget smerteligere, som de vare sigtede netop imod deres ømmeste Steder. Men det maa da ogsaa erindres, at der paa den Side, hvor Lehmann stod, ikke var Nogen, der i den Grad som netop han var Gjenstand for deres udfordrende Nag. Hvorvidt Ytringerne af denne Følelse kunde gaa, derpaa skulle vi kun anføre det ene betegnende Exempel, at der ved Nytaarstid 1850 fra bondevenlig Side tilstilledes Lehmann en formelig Aktserklæring. I denne mærkelige Skrivelse erklærede Bestyrelserne for „den sjellandske Kommunal- og Valgforenings“ Afdelinger for Kjøbenhavns, Holbek, Sorø og Præstø Amter samt Langeland, at det kun var med ringe Tilfredsstillelse, at Underskriverne havde fulgt Lehmanns Færd som Medlem af Landsthinget, idet de vilde have bemærket en stadig Bestræbelse hos ham efter der at faa standset eller forkastet