208 Og uagtet de rejste Klager fra dansk Side fuldstændig gjendreves, kom Forbundsdagen dog i Februar 1855 til en Beslutning, der væltede hele Uretten over paa Danmarks Side. Den erklærede, at Forbundet hverken kunde erkjende den særlige holstenske Forfatning, forsaavidt Bestemmelser deri ikke havde været forelagt Stænderne til Raadslagning, eller Forfatningsloven af 2den Oktober 1855, forsaavidt den skulde finde Anvendelse paa Holsten og Lauenborg, for lovlig bestaaende, og at den sidstes Tilblivelsesmaade lige saa lidt fyldestgjorde Overenskomsterne af 1851—52, som dens Indhold ganske stemmede med Forbundsretten. Denne Erklæring ledsagedes af en Opfordring til den danske Regering om i Holsten og Lauenborg at tilvejebringe en Tilstand, der stemmede med Forbundsretten og hine Aftaler og sikrede Hertugdømmernes Selvstændighed og Ligeberettigelse. Uagtet denne Beslutning i Grunden gik ud paa, at den danske Stat i sin Helhed, blot fordi Holsten og Lauenborg vare Dele deraf, skulde være undergivet Forbundets Tilsyn med Udviklingen af dens Forfatningsforhold, lod vor Regering, der af de fremmede Magter, som stode udenfor Striden, opfordredes til Eftergivenhed, sig dog ikke drive ud af sin Forsonlighedspolitik. Den tilbød enhver rimelig Indrømmelse: den vilde give Stænderne Lejlighed til at deltage i Fastsættelsen af Holstens særlige Anliggender og tillige til i Almindelighed at udtale deres Ønsker om Hertugdømmets Stilling i Helstaten, den vilde være villig til ved Kommissærer at forhandle med Forbundet om Spørgsmaalet angaaende Fællesforfatningens Lovlighed for de tydske Landsdele o. s. fr. — men Alt forgjæves. Forbundet erklærede sig bestandig utilfredsstillet ved vor Regerings Tilbud og forlangte under Trusel om Exekution Fællesforfatningen ophævet for de to tydske Hertugdommer. Da Tydskland saaledes ligefrem stillede Anvendelse af væbnet Magt i Udsigt for at faa gjennemført et Brud paa den Ordning, det selv havde paanødt os ved Overenskomsterne af 1851—52, troede vor Regering ikke at burde modsætte sig Forbundets Forlangende. Ved en Kund-