Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Udkast til en særlig holstensk Forfatning, men tillige
Grundtræk til en ny Fællesforfatning samt Forslag til en Lov om
Holstens Stilling til den øvrige Stat i Mellemtiden, indtil
en saadan Fællesforfatning kunde gjennemføres. Alle disse
Forslag havde imidlertid samme Vanskæbne som tidligere. De
enten forkastedes eller vendte tilbage fra Stænderne i en saa
forkvaklet schleswigholsteinsk Skikkelse, at de vare fast
ukjendelige, og Forholdene fik denne Gang et saa meget uhyggeligere
Udseende, som Regeringens egen Befuldmægtigede, den
holstenske Minister Raasløff, under Forhandlingerne overskred sine
Forholdsordrer og viste en saa slap Holdning overfor
Forsamlingen, at han ufortøvet maatte afskediges.
Med det sidste Forsøg ligeoverfor de holstenske Stænder
syntes Regeringens Langmodighed endelig at være udtømt, og
med den truende Udsigt til en Forbundsexekution for Øje
rustede man sig for at være forberedt paa alle Muligheder.
Og det danske Folk var med sin Regering fattet paa disse
Muligheder. En fra Rigsdagen udgaaet Adresse, der i kort
Tid fik over 71,000 Underskrifter, erklærede, at Folket aldrig
vilde taale, at dets Udvikling gjordes afhængig af en fremmed
Vilje, og at det ved alle de Midler, der stode til dets
Raadighed, vilde hævde Kongerigets og Sønderjyllands Forening
til et udeleligt og uafhængigt Rige. Da Hall i Maj 1861
modtog denne Adresse, antydede han i sit Svar, at der maatte
søges en Udgang paa Striden derved, at der gaves Holsten en
saadan selvstændig Stilling, at det ikke kom til at give
Paaskud til en fremmed Indgriben i Styrelsen af de Landsdele,
der ikke stode i nogetsomhelst Forhold til det tydske Forbund.
England søgte imidlertid ved paany at optræde som Mægler
at fjerne Faren for en dansk-tydsk Krig og foreslog Striden
henvist til en evropæisk Konference. Preussen vilde vel ikke
indlade „et indre Forbundsanliggende“ for en slig
Voldgiftsret; men desuagtet lykkedes det England at formaa vor
Regering til ved en foreløbig finansiel Indrømmelse til Holsten
at faa Forbundet til at tage sin Exekutionstrusel tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0232.html