213 og samtidig gik den ligeledes efter Englands Raad ind paa at aabne fornyede saakaldte „internationale“ Underhandlinger om Sagen med Preussen og Lsterrig for at forsøge, om her dog ikke efter de mange Indrommelser, der allerede vare gjorte, skulde vise sig noget mere Imødekommen end hos Forbundet. Saaledes var Stillingen, da Lehmann efter forudgaaende Samraad med sine nærmeste politiske Venner udenfor Ministeriet for anden Gang tog Sæde i Statsraadet. Lehmanns Udnævnelse til Minister var ikke alene begrundet i Halls Ønske om i hans rige Begavelse og ubestikkelige Fædrelandskjærlighed at finde en Støtte i den Dyst med det fjendske Tydskland, der endnu forestod, men var tillige at opfatte som en nærmere Belysning af hans Svar paa hin Adresse, som et Program for den Retning, i hvilken de internationale Forhandlinger vilde blive førte fra dansk Side. Betydningen af dette Program maatte være saameget mindre tvivlsom, som Lehmann i Løbet af samme Aar gjentagne Gange havde havt Lejlighed til offenlig med stor Aabenhed at udtale sig om Stillingen. Han havde paa den ene Side ligeoverfor den stærke og højrøstede Misfornøjelse med Ministeriets Indrøommelses- og Forsonligheds-Politik, der lagdes for Dagen af Mange herhjemme, hævdet, at Regeringens sidste Henvendelse til Holstens Stænder var rigtig og fornuftig, „om end kun for at gjøre det klart, hvor Ansvaret hviler for det endelige Brud.“ „Dette var nødvendigt“ — sagde han — „for Regeringens egen Samvittighed, fordi Krig i alle Tilfælde er et saa alvorligt Onde, at Ingen bør vælge den, forinden han har udtømt alle Midler til at undgaa den. Det var nødvendigt for det danske Folks Skyld, fordi Mange holde saa fast ved det Haab gjennem fælles Frihed at kunne befæste den ældgamle Forbindelse med Holsten, at de ikke vilde slippe det, saalænge der endnu var en Mulighed for dets Opfyldelse. Det var endelig nødvendigt for Udlandets Skyld, ved hvis Dom i vore Dage ingen Stat kan være ligegyldig, men som allermindst den Stat kan agte ringe, som uden dets Mellemkomst umulig kan føre sin Sag til en taalelig