Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
at befrygte — at indlemme Sønderjylland i Kongeriget eller
ved en Forandring af Grændsen mellem Fælles og Særligt at
udvide Omraadet for Rigsraadets Myndighed paa den
sønderjydske Stænderforsamlings Bekostning, onskede Regeringen
derimod indenfor det engang givne Omraade at udruste
Fællesrepræsentationen med væsenlig samme Rettigheder, som
Rigsdagen havde paa sit, og bygge den paa et bredere og folkeligere
Grundlag end hidtil. Dette tænktes udført paa den Maade,
at Fællesrepræsentationen kom til at bestaa af to Kamre, af
hvilke Landsthinget væsenlig dannedes af det hidtilværende
Rigsraad, medens Folkethinget sammensattes ganske efter samme
Regler som Rigsdagens. Herved vilde der ske en saadan
Tilnærmelse mellem begge Repræsentationer, at den ene tildels
kunde komme til at bestaa af de samme Personer som den
anden, og Vejen vilde være aabnet for en Udvikling, der under
gunstige Tidsforhold kunde føre til en fuldstændig
Sammensmeltning. Dette var Hovedtrækkene i det „Udkast til
Grundlov for Danmarks og Slesvigs Fællesanliggender“, som Hall
forelagde Rigsraadet den 29de September 1863, og som senere
fik en saa stor Navnkundighed under Navnet Forfatningen
af 18de November. Lehmann har ganske sikkert havt en
meget væsenlig Andel i Udarbejdelsen af dette Lovudkast — der,
som han ytrede, engang skulde bære hele vor konstitutionelle
Udvikling — selv om han ikke skulde kunne betegnes som den
første Ophavsmand til Tanken derom. Det skulde efter hans
Opfattelse være det sidste afgjørende Træk i den lange Tyvist
med Tydskland, det, der maatte hidføre en Afgjørelse, være sig
nu paa den ene eller den anden Maade. Det var denne Tanke,
Lehmann antydede, da han under den paafølgende Forhandling
i Rigsraadet ytrede: „Hvis denne Grundlov antages, saa ere
vi ganske vist ikke sikrede imod al Anfægtelse — der er intet
Menneske paa Jorden, som kan indestaa derfor — men saa
er der sket, hvad der kan ske ved vore egne Kræfter, nemlig
at slaa fast, at i Danmarks Rige raader kun Danmarks Konge
og Rigets Folkerepræsentation.“ Det var fremdeles hertil, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0239.html