- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
219

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219 at befrygte — at indlemme Sønderjylland i Kongeriget eller ved en Forandring af Grændsen mellem Fælles og Særligt at udvide Omraadet for Rigsraadets Myndighed paa den sønderjydske Stænderforsamlings Bekostning, onskede Regeringen derimod indenfor det engang givne Omraade at udruste Fællesrepræsentationen med væsenlig samme Rettigheder, som Rigsdagen havde paa sit, og bygge den paa et bredere og folkeligere Grundlag end hidtil. Dette tænktes udført paa den Maade, at Fællesrepræsentationen kom til at bestaa af to Kamre, af hvilke Landsthinget væsenlig dannedes af det hidtilværende Rigsraad, medens Folkethinget sammensattes ganske efter samme Regler som Rigsdagens. Herved vilde der ske en saadan Tilnærmelse mellem begge Repræsentationer, at den ene tildels kunde komme til at bestaa af de samme Personer som den anden, og Vejen vilde være aabnet for en Udvikling, der under gunstige Tidsforhold kunde føre til en fuldstændig Sammensmeltning. Dette var Hovedtrækkene i det „Udkast til Grundlov for Danmarks og Slesvigs Fællesanliggender“, som Hall forelagde Rigsraadet den 29de September 1863, og som senere fik en saa stor Navnkundighed under Navnet Forfatningen af 18de November. Lehmann har ganske sikkert havt en meget væsenlig Andel i Udarbejdelsen af dette Lovudkast — der, som han ytrede, engang skulde bære hele vor konstitutionelle Udvikling — selv om han ikke skulde kunne betegnes som den første Ophavsmand til Tanken derom. Det skulde efter hans Opfattelse være det sidste afgjørende Træk i den lange Tyvist med Tydskland, det, der maatte hidføre en Afgjørelse, være sig nu paa den ene eller den anden Maade. Det var denne Tanke, Lehmann antydede, da han under den paafølgende Forhandling i Rigsraadet ytrede: „Hvis denne Grundlov antages, saa ere vi ganske vist ikke sikrede imod al Anfægtelse — der er intet Menneske paa Jorden, som kan indestaa derfor — men saa er der sket, hvad der kan ske ved vore egne Kræfter, nemlig at slaa fast, at i Danmarks Rige raader kun Danmarks Konge og Rigets Folkerepræsentation.“ Det var fremdeles hertil, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free