Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
kvæle ethvert Forsøg paa en national Gjenfødelse. Det blev
et af de Yndlingsemner, som Tilhængerne af denue Retning
tidlig og silde prædikede over, at det nationale Parti, hvis
Mænd i den nærmeste Aarrække før Krigens Udbrud havde
staaet ved Statens Ror, selv vare Skyld i denne, der kun var
ført for en Lap Papir (Forfatningen af 18de November 1863),
og denne Paastand gjentoges med en Ihærdighed og Sikkerhed,
som om det skete i Tillid til, at ingen Løgn, den være nok
saa grundløs, jo i Længden vil blive troet, naar den kun
stadig og fripostig gjentages.
Her var atter Noget, som Lehmann, hvor betaget hans
Sind end var af Ulykken, dog ikke kunde lade ligge uændset.
Netop han udpegedes ganske særlig som en af dem, der med beraad
Hu skulde have nedkaldt Krigen over vore Hoveder, hyvilket
blandt Andet søgtes goøtgjort ved en ligesaa taabelig som
ondskabsfuld Fordrejelse af de ovenantydede Ord, han havde brugt
i sin Tale ved Skyttefesten den 16de Oktober 1863. I en
lille Bog „Om Aarsagerne til Danmarks Ulykke“, der i kort
Tid oplevede 7—8 Oplag, gjendrev han klart og bestemt den
ovenfor antydede Paastand. Han godtgjorde, at de sande
Aarsager til den Jammer, Aaret 1864 havde bragt over os, var
at søge i, at Tanken om at fravriste Danmark Sønderjylland
efterhaanden var bleven skruet op til at blive det tydske Folks
Livs- og Æressag, til det nærmest liggende Maal for dets
formentlige Kald til at udbrede den „kristelig-germaniske“
Kultur ud over dets oprindelige Grændser — i Preussens
umættelige Erobringssyge, der allerede lige siden Napoleons Fald
havde udset sig Hertugdømmerne som et fremtidigt Bytte — i
vore enevældige Kongers og ikke mindst Kristian VIII.s
Synder, der havde skabt en fuldstændig Opløsningstilstand i Riget
— i den næsten uløselige Opgave, der siden 1851—52 var stillet
den danske Regering, at skulle koble det uafhængige Danmarks
Rige sammen med Holsten, der som et tydsk Land maatte følge
den almindelige tydske Enhedsstræden — i den bagvendte og
fordærvelige Maade, hvorpaa Ministeriet af 28de Januar 1852
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0247.html