Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
fra Fjenders Side, ja endog et saadant Martyrium som det,
der 1849 paalagdes ham, end Trykket af Forhold, der
krænkede hin Følelse. Og det lader sig ikke nægte, at Lehmannus
Stilling i Landsthinget efter den Forandring, dettes
Sammensætning var undergaaet ved den gjennemsete Grundlov,
var af den Beskaffenhed, at hans Selvfølelse ikke sjelden maatte
saares. Det var nu et Særsyn, at han, der i saa mange
Aar havde været ubetinget den Første i denne Afdeling af
Repræsentationen og med Broderparten af Arbejdet ogsaa havt
Broderparten af Æren, blev sat ind i et Udvalg. Han havde,
som han undertiden udtrykte sig, „nedlagt sin Kommandostav“
i andre Hænder; men denne Nedlæggelse var ikke helt frivillig.
Og naar han blev forbigaaet ved Lejligheder, hvor han mente,
at han var selvskreven til at være med, da turde det vel være,
at Saadant ikke altid alene skyldtes Modstandere, men nu og
da ogsaa Venner, der havde Sjet mere fæstet paa hans
smaa Brøst og Skrøbeligheder end paa hans store og
uomtvistelige Fortrin. Paavirket heraf trak han sig stundom saaret
tilbage i sig selv og forstod da ikke altid at bære virkelig eller
formentlig Tilsidesættelse med den Ro og Værdighed, man
kunde have ønsket. Men det skal dog siges med Sandhed, at
hau ultid igjen stillede sig i første Række, naar det gjaldt noget
Større og Alvorligere, og fremfor Alt, naar Sagen strejfede,
hvad der kunde henføres under „den højere Politik“, som nu
engang var egnet til at give hans Arbejdskraft og Veltalenhed
det rette Sving. Dette tom saaledes særlig frem under
Behandlingen af den islandske Forfatningøssag i Samlingen 1868—69.
Mærkelig nok, ligesom Island havde været Gjenstand for en
af hans første politiske Afhandlinger, saaledes blev det ogsaa
Emnet for hans sidste storslaagede parlamentariske Optræden.
I denne Sag bar han som Ordfører for Udvalget atter saa
godt som ene den hele Behandling, og det var med fuld Føje, naar
et fremragende Medlem af Thinget om hans Holdning ved denne
Lejlighed sagde, at det var kjendeligt, han her igjen for Alvor
„havde iført sig sit gamle Styrkebælte“. Jevrigt virkede dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0249.html