Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
af sine Laurbær fra Trediveaarskrigen: Laurbær kunne holde
sig længe, men tilsidst visne de.“ Vi skulle minde om hans
Optræden ved de franske Journalisters Besøg i
Kjøbenhavn i Avgust 1867, da han ved med storslaaet Gjastfrihed
strax at modtage alle de Fremmede i sin daværende Bolig
paa Frederiksberg Slot og ved de Ord, hvormed han tiltalte
dem saavel her som senere ved Festen paa Klampenborg,
fremfor Nogen bidrog til at paatrykke deres Ophold her i Landet
et betydningsfuldt Præg og medgive dem et saadant Indtryk
af Forholdene, at deraf kunde haabes nogen Frugt for den
rette Opfattelse af vor Livssag i deres mægtige Fædreland.
Paa dette Sted turde der endnu være Opfordring til at
minde om hans Virksomhed for og i den danske
Folkeforening, i hvis Repræsentantskab og Bestyrelse han var
Formand ligefra den 22de Marts 1865 til den 31te Marts 1870,
da han bestemt frabad sig Gjenvalg som Formand uden dog
at udtræde af Bestyrelsen. Han sluttede sig med Iver og
Varme til Oprettelsen af denne Forening, for hvilken han
haabede en langt større Fremtid, end Virkeligheden opfyldte.
Han troede nemlig, at den i og om sig vilde have samlet hele
den Del af Folket, der satte det som den „første og vigtigste
Opgave højt at løfte Nationalitetens og Frihedens Banner, som
et Øjeblik næsten syntes kastet til Jorden, men hvis
Berettigelse ikke var svækket derved, at det under et skæbnesvangert
Sammenstød af ulykkelige Omstændigheder ikke var lykkedes at
gjennemføre, hvad man havde tilstræbt.“ Selv da han
efterhaanden fik Troen i Hænde paa, at Foreningen, der, da den stod
paa sit Højeste, talte over 1300 Medlemmer i Hovedstaden
og havde 19 Underafdelinger omkring i Provinserne med
tilsammen over 3,000 Medlemmer, ikke yderligere vilde voxe,
idet Betænkelighedernes Hærskare og især Frygten for at faa
Skin af at give sig under kjøbenhavnsk Indflydelse afholdt
Mange, der iøvrigt vedkjendte sig dens Formaal, fra aabent
at slutte sig den — selv da tabte han dog ikke Interessen for
den og var ikke uvillig til selv at træde frem med sit Bidrag, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0251.html