33 Barn udvikler sig til en Franskmand, selv om det opdrages mellem Fremmede, — og dersom den saaledes belyste almindelige Kjendsgjerning gjælder for hele den menneskelige Natur, Forstanden med indbefattet, — saa er det et nødvendigt Resultat, at dersom der er en Rækkefølge, i hvilken Menneskeslægten har tilegnet sig de forskjellige Kundskabsgrene, vil der hos ethvert Barn opstaa et Anlæg til at erhverve disse Kundskabsgrene i den samme Orden. Selv om Ordenen i sig selv var ligegyldig, vilde det dog lette Opdragelsen at føre den individuelle Bevidsthed gjennem de samme Stadier, som Slægtens Bevidsthed har tilbagelagt. Men Ordenen er ikke i sig selv ligegyldig, og dette er Grunden til, at Opdragelsen bør være en Gjentagelse i det Smaa af Kultur-Udviklingen. Man kan vise, baade at den historiske Rækkefølge i Hovedsagen var nødvendig, og at de Aarsager, der bestemte den, lige saa vel finde Anvendelse paa Barnet som paa hele Slægten. For ikke at gjennemgaa disse Aarsager i det Enkelte, vil det her være tilstrækkeligt at vise, at da den menneskelige Aand, som er stillet mellem Fænomenerne og stræber at begribe dem, efter uendelige Sammenligninger, Spekulationer, Experimenter og Theorier ad en vis bestemt Vej har naaet sin nuværende Kundskab om de forskjellige Gjenstande, kan man med Grund slutte, at Forholdet mellem Aanden og Fænomenerne er af den Beskaffenhed, at denne Kundskab ikke kan naas ad anden Vej, og at ethvert Barns Aand staar i dette samme Forhold til Fænomenerne, kunne de kun blive tilgængelige for Om Opdragelse. 2. Opl.