Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
tilstrækkeligt Forraad af Gjenstande, der frembyde
forskjellige Grader og Arter af Modstand, af
Gjenstande, der tilbagekaste forskjellige Grader og Arter
af Lys og af Lyd, som afvige fra hverandre i Styrke,
Højde og Klangfarve. Hvor fuldstændig den
aprioriske Slutning bekræftes ved Barnets Instinkter,
vil ses af Alle, der kjende den Fornøjelse, ethvert
lille Barn har af at bide i sit Legetøj, af at føle
paa sin Broders blanke Trøjeknapper og ruske i
Papas Bakkenbarter, — hvor optaget det kan være
af at stirre paa en Ting med munter Farve, som
det, ene paa Grund af de lyse Farver, kalder pæn
(saa snart det kan udtale det Ord), — og hvorledes
dets Ansigt breder sig til et Smil ved Ammens
Passiar, ved en Fremmeds Knipsen med Fingrene
eller ved en Lyd, det ikke før har hørt. Heldigvis
tilfredsstiller den sædvanlige Færd i Barnestuen i
betydelig Grad disse første Opdragelsesfornødenheder.
Men der er alligevel meget tilbage at gjøre, og at
det gjøres, er af større Vigtighed end det ved første
Øjekast synes. Enhver Evne er i Løbet af den
naturlige Virksomhed, som ledsager dens Udfoldelse, i
Stand til at modtage flere livlige Indtryk end i nogen
anden Periode. Desuden skulle jo disse simple
Elementer tilegnes, og da Tilegnelsen stedse tager
Tid, er det sparsommeligt at anvende denne forste
Barndomstid, i hvilken ingen anden intellektuel
Virksomhed er mulig, til at vinde et fuldstændig
fortroligt Kjendskab til dem i alle deres Former.
Vi maa heller ikke overse, at baade den aandelige
og den legemlige Sundhed vil blive forbedret ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Oct 12 16:12:27 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/omopdrage/0042.html