44 haardt, saa snart hun har givet ham Navnene paa disse Egenskaber. Hun søger at omtale enhver ny Egenskab, som hun henleder hans Opmærksomhed paa, ved en ny Ting, han bringer hende, i Forbindelse med dem, han allerede kjender, saa at han ved den naturlige Efterlignelsesdrift faar den Vane at gjentage dem, den ene efter den anden. Naar der saa indtræder Tilfælde, hvor man undlader at nævne en eller flere af de Egenskaber, han er bleven bekjendt med, indfører hun den Skik at spørge ham, om der ikke er noget Mere, han kan fortælle hende om det, han har faaet. Sandsynligvis kan han ikke; hun lader ham pines en Stund af Vanskeligheden og fortæller ham saa, hvad det er, idet hun vel sagtens ler lidt af ham, fordi han kom saa uheldig fra det. Naar dette har gjentaget sig nogle faa Gange, opdager han, hvad han har at gjøre. Næste Gang han ser, at hun ved mere om Tingen, end han har fortalt hende, rejser hans Stolthed sig; han ser nøje paa Tingen, han tænker paa Alt, hvad han har lært, og da Problemet er let, løser han det. Han er fuld af Glæde over sit Held, og hun sympathiserer med ham. Lige som ethvert Barn fryder han sig ved at opdage sine egne Kræfter. Han ønsker flere Sejre og søger efter flere Ting, han kan fortælle hende om. Efter som hans Evner udfolde sig, føjer hun den ene Egenskab efter den anden til paa hans Liste: fra Haardhed og Blødhed gaar hun over til Renhed og Glathed, fra Farve til Glans, fra enkelte Legemer til sammensatte, og saaledes gjør hun stedse Opdaven mere indviklet, efterhaanden