109 dit Bud, og gaa ikke fra det igjen, naar Du har udtalt det. Betænk vel, hvad Du gjør; vej alle Følgerne; gjør Dig Rede for, om Du besidder tilstrækkelig Fasthed i dit Forsæt; og naar Du saa endelig udtaler Loven, da tiltving Dig Lydighed for enhver Pris. Lad disse Straffe være uundgaaelige, som Naturens Straffe er det. Det glødende Kul brænder Barnet første Gang, han rører det; det brænder ham anden Gang; det brænder ham tredie Gang; det brænder ham hver Gang; og han lærer snart ikke at røre ved Kullet. Dersom Du er lige saa konsekvent — dersom det, Du siger, vil blive Følgen af visse bestemte Handlinger og indtræde med samme Ensformighed, saa vil han snart komme til at agte disse Love ligesom han agter Naturens; og naar denne Agtelse én Gang er bragt tilveie, ville derved utallige huslige Onder forebygges. Af alle Vildfarelser i Opdragelseskunsten er Ustadighed den værste. Som Forbrydelserne tiltage i et Samfund, naar der ikke er nogen sikker Hævdelse af Retfærdigheden, saaledes vil i en Familie en vaklende eller uregelmæssig Tilføjelse af Straf bevirke en umaadelig Tilvæxt af Overtrædelser. En svag Moder, som stadig truer og sjelden udfører sine Trusler, som laver Regler i Hast for siden efter at fortryde dem, som behandler én og samme Forseelse snart strengt, snart mildt, lige som hendes skiftende Humør tilsiger hende, bereder baade sig selv og sine Børn Ulykker. Hun gjør sig selv foragtelig i deres Øjne, giver dem et Exempel paa ubeherskede Tilbøjeligheder, opmuntrer dem til at