127 befolkningens Børn smage næsten ikke dyrisk Føde, og dog blive de sunde som Voxne. Men disse Kjendsgjerninger, der synes at stride mod det Foregaaende, have ikke den Betydning, man almindelig antager. Det er for det Første ikke afgjort, at de, der i Børneaarene blomstre af Sundhed ved Brød og Kartofler, senere ville udvikle sig godt; og en Sammenligning mellem Landarbejderne og de Fornemme i England, eller mellem de lavere Klasser og Mellemklasserne i Frankrig, er ingenlunde til Gunst for Plantekostens Tilhængere. For det Andet maa man ikke blot se hen til Massen, men ogsaa til Kvaliteten. I det Ydre tager et blødt og slapt Legeme sig lige saa godt ud som et fast; men skjønt et Barn, hvis Væv er slap og oppustet, for det overfladiske Blik ikke synes ringere end det, hvis Muskler er vel spændte, saa vil en Styrkeprøve vise Forskjellen. Fedme er hos Voxne ofte Tegn paa Svaghed. Mænd tabe i Vægt ved at øve og udvikle deres Kræfter. Derfor kan der Intet sluttes fra disse sparsomt opfødte Børn. For det Tredie maa vi foruden Størrelsen ogsaa tage Energien i Betragtning. I denne Henseende er der en stor Modsætning mellem Børn af de kjødspisende Klasser og Børn af de Klasser, der leve af Brød og Kartofler. Baade i aandelig og legemlig Livlighed staar Bondedrengen langt tilbage for Herremandens Søn. — Naar vi sammenligne forskjellige Dyrearter eller forskjellige Menneskeracer, eller ogsaa de samme Dyr eller Mennesker uden forskjellig Kost, faa vi endnu tydeligere Bevis for, at Energiens Grad væsenlig afhænger af Fødens Næringsværdi.