142 for Drengenes Vedkommende. Hvad Pigerne angaar, forholder Sagen sig uheldigvis ganske anderledes. Jeg har tilfældigvis daglig Lejlighed til at anstille Sammenligninger, da jeg baade har en Drenge- og en Pigeskole indenfor min Synskreds. Modsætningen mellem dem er betydelig. Det ene Sted er næsten en hel stor Have forandret til en aaben, grusbelagt Plads, som giver vidt Spillerum til Lege, og som er forsynet med lodrette og vandrette Stænger til gymnastiske Øvelser. Hver Dag før Frokost, henved Kl. 11, ved Middagstid, om Eftermiddagen og endelig efter Skoletidens Ophør gjenlyder Nabolaget af et Kor af Raab og Latter, naar Drengene styrte ud for at lege; og saa længe de blive derude, bevidne baade Øjne og Øren, at de ganske gaa op i den fornojelige Aktivitet, som faar Pulsen til at banke og sætter ethvert Organ i en sund Virksomhed. Hvor forskjelligt herfra er ikke det Billede man faar af »Institutet for unge Piger.« Førend det blev mig fortalt, vidste jeg slet ikke, at vi havde en Pigeskole lige saa nær ved os som Drengeskolen. Haven, der er lige saa stor som den anden, fremviser intet som helst Tegn paa, at der er sørget for de Unges Adspredelse; den er anlagt med stive Græsplæner, Græsgange, Buske og Blomster i den sædvanlige Forstadsstil. I hele fem Maaneder har jeg ikke hørt Raab eller Latter fra dette Sted. Undertiden kan man se Smaapiger slentre hen ad Gangene med deres Lektiebøger i Hænderne eller spadsere Arm i Arm. En Gang saa jeg rigtig nok en af dem jage en anden rundt i Haven, men med