Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Orø retfærdiggørelsen.
23
trodde, at hvær med sin bøn og sin lille gærning lettede og
kortede hans lidelse om bare med et sandkorns sandkorn,
— først hør, siden yderligere i de godes væntested; vi fik
være med i tid og.. evighed, vi også, . at gi vort liv som
motvægt mot det onde og dets lidelse.
En slik tro vilde kaste mørkladnere farve over
tilværelsen-— ikke så meget af pietisternes sørgelige som af
tusenårs-rikets kraftige i den siste lange kamp. Nu og da,
hist og her. vilde det dog brytes af sejerstro, af glædes-ild^
hvær gang mange tilsammen følte det som jubel at være med
i værdenskampen. Smærte-øm taknemmelighed mot den evige
soner, grip ende billeder af det, og den høje spænning, det
vilde holde livet i . . . måtte dog nu og da samle sig
i frydekor, når vi tænkte os fræm til tidens ophør og med
den til kampens; — til hans genforening med os og til
alles genforening med ham, — frydekor, som vore
kirkemure vanskelig vilde holde ut.
De, som nu jubler der, sitter almindelig i hemmelig
gru for det, de jubler mot.
Allikevel være det langt fra mig at ville måle hvær
tanke i den religion, dette vilde bli, med alle i den, som
nu forkynnes i Norge; jeg vil bare syne, at der dog også
kunde tænkes et gyldigere og virksommere vederlag (siden
vederlag skal være) æn det, som nu bydes; efter mit skøn*
fyller ikke det målet; ja, er uendelig langt fra at gøre det.
Hvordan forholder det sig så med selve tanken på
vederlag?
Vi så, hvor den kom fra, og for en styg arv den-har.
Men her gentar sig som overalt, hvor troen er biet for
gammel, — at livet bærger.sig, som det kan og vet. Vi
tror, og vi förkynner om søndagene, at vi er ganske
uretfærdige, og at vor egen kraft intet duger; en ånnen har
<derfor betalt for os. I hværdagslaget derimot gar vi både
i lære og liv, både kristne og ikke-kristne, ut ifra, at dette
er aldeles umuligt; til hværdags tror vi og viser vi, at alene
vor egen vilje, vor egen kraft kommer det an på; den gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
