Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 H. H. vox SCHWERIN
mede sig Kysten, fandt han Havet der — »lige saa let at
gennemsejle som Havet ved Portugals Kyster.« De traf ingen
Menneskespor ved deres Landstigning, men saakaldte »Santa Maria-Roser«,
som omhyggeligt blev nedlagte i Lerpotter og ført hjem til Prinsen,
for at vise, at de sydlige Lande ikke manglede Blomster. Denne
Rejse er et Vendepunkt i Opdagelsernes Historie. Nu følger de
store Begivenheder Slag i Slag.
Naar man tænker paa alle de Aar, der gik, inden man »overvandt
Bojador«, og den Jubel, dette vakte, er det atter mærkværdigt at
tænke sig, at der i Aaret 1435 var født Børn, hvem det skulde
blive forundt at blive Vidne til en Columbus’, en Gamas og en
Magellans verdensberømte Rejser. ?
Aaret efter blev Gil Eannes atter sendt ud for at forsøge sin
Lykke. Prinsens Mundskænk, Alfonso Baldaya, fulgte denne Gang
med ham. 50 Leguas paa den anden Side af Bojador fandt
Ekspeditionen Spor efter Handelskaravaner, Bevis paa at Landet kunde
beboes. Denne Rejses Resultat var forholdsvis ringe, men det var
da ogsaa lige i Begyndelsen af Aarstiden for Søfarten.
Nogle Maaneder efter befalede Prinsen derfor Baldaya at rejse
saa langt mod Syd, til han traf indfødte, af hvilke han skulde tage
en med sig hjem — som Prøve. 130 Leguas fra Bojador opdagede
Baldaya en fjordlignende Bugt, der var omgiven af Sand. Han
antog den for Mundingen af den meget eftersøgte guldførende Flod
Senegal. Han kaldte den derfor Rio d’Ouro eller »Guldfloden«.
Det var atter en af disse IHlusioner (ligesom Guldbjergene og
Guldøerne), som denne paa ædle Metaller saa fattige Tid (i
Europa) trøstede sig med. Længere hen faar vi at se, at Historien om
»Eldorado« kommer til at spille samme Rolle i mange Aar.
Naturligvis »opdagede« man aldrig denne Flod, somjo aldrig har
eksisteret. Den megen Tale om Guldfund i Nærheden af Niger eller
Senegal (man forvekslede disse to) gjorde sit til, at Europæerne
henlagde »Guldfloden« til Vestafrika.
Ved Rio d’Ouro traf to unge, ridende Portugisere, som Baldaya
havde sendt ud paa Rekognoscering, en Flok med Spyd bevæbnede
Beduiner. Disse flygtede hurtig ved Synet af Rytterne. Bagefter er
der bleven lavet et stort Nummer af de to unge Mænds Bedrift, og
Skuepladsen for denne blev siden kaldt Angra dos Cavallos, det vil
sige »Hestevigen«. De sydlandske Krønikeskriveres overdrevne
Skildringer er trættende i Længden.
Det lykkedes ikke Portugiserne denne Gang at tage nogen ind
født til Fange. De eneste Sejrstegn, de kunde bringe Prins Henrik,
var nogle Bastfiskenet, som de fandt ved en Odde, »af Udseende
som et Skib«, 50 Leguas længere mod Syd. Det var i alt Fald et
sikkert Bevis for, at Kysten var beboet saa langt mod Syd, som
man nu kendte den. Datidens Landkort betegnede Landet som
ubeboeligt paa Grund af Varmen. Et af de mange Eksempler paa, at
Kortene langt fra nøjagtigt gengiver Tidsalderens geografiske Kend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
