Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 23
skab. De er ofte mislykkede og derfor vildledende. Det burde
oftere fastslaaes, at Korttegningen og sørejsendes »praktiske« Erfaringer
aldeles ikke stemmer. — I de nærmest følgende fem Aar blev der
ikke foretaget nogen ny nævneværdig afrikansk Ekspedition. Henrik
havde nemlig sin Opmærksomhed andensteds: et for Portugiserne
meget uheldigt Felttog mod Tanger og Tronstridigheder i Anledning
af hans Broder Kong Edvards Død. Prinsens Betydning for de
afrikanske Opdagelsesrejser viser sig bedst her. Saasnart han ikke
personlig kan være med, staar alt stille.
Aar 1441 optoges Opdagelsesrejserne atter med Styrke og
Interesse. Azulrara, som støtter sig til Øjenvidner og Samtidiges
Fortællinger, giver os udmærkede Beskrivelser. Under Kommando
af Antão Gonsalves og Nuno Triståão afgik der 1441 to Skibe
til den afrikanske Kyst. Her var man saa heldig at fange nogle
Azanaghi-Beduiner. Ved Hjælp af Tolk lykkedes det at gøre sig
forstaaelige for hinanden. Nuno Tristão tog saa langt mod Syd, at
han kom til et Forbjerg, som han paa Grund af dets Farve kaldte
»det hvide« eller Cabo Blanco. Han fandt ingen Mennesker her, men
dog Menneskespor. Naturligvis vakte de mauriske Fanger stor
Opsigt i Lissabon. Navnlig blev Henrik saa henrykt, at han straks
lagde Planer til et regulært Korstog mod de vantro. Han udvirkede
hos Paven en særlig Syndsforladelse for de Kristne, som faldt i
denne Kamp. .
Aaret efter, 1442, sendtes Fangerne tilbage til deres Hjem, hvor
der blev betalt Løsepenge for dem i Form af Negerslaver, Guldstøv
og »mange Strudsæg«. Hoffet i Sagres fraasede i »afrikanske
Omeletter« af de »store Hønseæg«. Det første Guldstøv fra
Guineakysten forandrede paafaldende Folks Mening til Fordel for Henriks
Planer. Al Tvivl forsvandt. Nu var man mer end villig til at
komme i Prinsens Tjeneste for at høste Ære, Guld og Slaver.
Vindesygen blev unægtelig den stærkeste Drivfjeder. Naturligvis spillede
foruden de ideelle Bevæggrunde de materielle ogsaa en vis Rolle
hos Henrik, men det maa man tilskrive Tidsaanden og hans Nations
Individualitet.
; Henriks Stilling overfor Menneskehandelen er navnlig
interessant. Aaret 1442 kan med Rette regnes for Begyndelsen til
Slavehandelen. Indbyggerne i Nordafrika havde ganske vist i flere
hundrede Aar med deres Karavaner ført Negerslaver fra Sudan igennem
Sahara til Tunis og Marokkos Havnestæder. Efter Datidens Mening
bestod Henriks fortjenstfulde Gerning deri, at de sorte Slaver nu
førtes ad Søvejen fra Guinea til Lissabon og undgik derved
lykkeligt at »falde i Hænderne paa den modbydelige Muhamed«. Det
religiøse Moment spillede nemlig en vigtig Rolle i det mindste for
Prinsens Vedkommende.
Denne Mennesketrafik blev først og fremmest anvendt som en
god Lejlighed til at omvende Hedninger til den sande Lære. Heri
blev Henrik støttet ved en Aar 1454 udfærdiget pavelig Bulle an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
