Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 : H. H. vox SCHWERIN
gaaende »den retmæssige Slavehandel«. Af samme Grund ivrede
Henrik stærkt for, at de første fangne Muhamedanere skulde sendes
tilbage til deres Hjemstavn og byttes med sorte Slaver. Da de
sorte Hedninger efter hans Mening lettere lod sig omvende til
Kristendommen end Muhamedanerne, som stædigt holdt fast ved
deres Tro. (Det samme gælder endnu den Dag i Dag.) Det var
endvidere Henriks Plan at sende de omvendte Slaver tilbage til
Afrika, hvor de skulde virke forædlende paa deres Landsmænd.
Sandt er det, at Prinsen, i Stedet for at modarbejde, tværtimod
opmuntrede Slavehandelen. Han tog med Glæde mod sin Part, en
Femtedel, af de til Portugal førte Slaver. Denne Part tilkom
egentlig Kongen, men han afstod den ædelmodigt til Prinsen som
Belønning for hans store Fortjenester i Afrikaforskningen. Ikke heller
Kirkens Overhoved, Paven, følte det mindste Samvittighedsnag over
som Hyldningstribut at modtage Mennesker, som de portugisiske
Rovriddere havde ranet med Vold og Magt. Sikkert er det
imidlertid, at Henriks egne Fanger blev mildt og venligt behandlede, og
sandsynligvis ogsaa de fleste andre Slaver, som kom til Portugal.
De blev saaledes døbte, lærte forskellige Haandværk, fik Tilladelse
til at erhverve privat Ejendom. Mange blev frigivne. Ja, saaledes
gik det til under det moderne Slaveris første Dage, den Periode,
som cndnu stod under Henriks og hans menneskevenlige Ideers
Indflydelse!
Senere hen begyndte den grusomme, modbydelige vestindiske
Slavehandel, vidt forskellig fra den nysnævnte; men da var ogsaa
den ædle portugisiske Prins for længst gaaet til sine Fædre. Henriks
Skibskaptajner lignede sikkert mere deres Mandskab end deres
højsindede Herre. Ledemotivet ved Fangsten paa Afrikas Kyst var
uden Tvivl det økonomiske: Negerkroppen repræsenterede en
værdifuld Handelsvare!
De indfødte bekæmpede ofte med Fortvivlelsens Mod de
fremmede Voldsmænd. De troede fuldt og fast, at Portugiserne førte
Fangerne til Europa for at stege og spise dem der. Det er intet
Under, at senere rejsende fandt hele Afrikas Kyst under Vaaben
mod de hvide.
Men vi vender nu tilbage til vor Skildring af Portugisernes
fremskridende Tog langs med den afrikanske Kyst. 1443 foretager Nuno
Triståo en ny Ekspedition. Med sin Karavel, som næsten helt var
bemandet med Prinsens egne Folk, naaede han 35 Leguas frem paa
den anden Side af Kap Blanco, som han selv havde opdaget to
Aar tidligere. Herfra lykkedes det ham at naa til den ørige
Arguimbugt. Ved Synet af de indfødte her »svulmede deres Hjerter af
Glæde«. Her kunde gøres en god Fangst. Trods deres Raskhed
fik de kun fjorten Fanger, med hvilke Nuno Tristão glad vendte tilbage
Opdagelsen af Arguimøerne blev af langt større Betydning, end
man anede. Her blev nemlig 1447 grundlagt et portugisisk Fort.
En af den kristne Afrikabefolknings første faste Nybygder, og Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
