Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 25
gangspunkt for en betydelig Handel med de tilgrænsende Negerriger
ved Senegal, Gambia og Niger. Det første Skridt var gjort til en
virkelig Kolonisation af det afrikanske Fastland.
Efter Nuno Tristãåos Hjemkomst vendte hele den offentlige
Mening sig til Fordel for de afrikanske Rejser. Ved Synet af Skibene,
der kom hjem fuldlastede med Negre og Guld, blev Henriks værste
Modstandere nu de mest ivrige efter at komme til at deltage i de
afrikanske Rejser. En hidtil upaaagtet Kendsgerning er den, at
Guldstøvet udøvede en langt større Tiltrækningskraft paa de
hjemmeværende end en aldrig saa stor Slavelast. Navnlig i det Tidsrum,
her er Tale om, har man været alt for tilbøjelig til at tilskrive
Slavehandelen en alt for stor Betydning.
Købmændene i Lagos henvendte sig nu til Henrik om Tilladelse
til paa egen Bekostning at foretage en Rejse til »Prinsens
Guineakyst«. Hertil fordredes nemlig udtrykkelig hans Tilladelse. Henrik
bevilgede med Glæde deres Anmodning Han udtalte Ønsket om, at
de sejlede under Kristus-Ordenens Banner. I Foraaret 1444 afgik
den første Ekspedition, bestaaende af ikke mindre end 6 Karaveller
under Kommando af Lançarote, en af Henriks Hofmænd.
Den imponerende Flaade styrede Kursen direkte til Arguim, hvor
Portugiserne omringede en maurisk By, og hvor det, efter en blodig
Kamp, lykkedes dem at bemægtige sig et betydeligt Antal Fanger.
Den Begejstring, som det heldige Udfald af dette Røvertog vakte,
bliver i Azuraras Krønike gengivet med følgende Ord: »Omsider
behagede det Herren, vor Gud, alle gode Gerningers Belønner, at
skænke dem en sejrrig Dag for alle de Genvordigheder, de havde
lidt i hans Tjeneste, idet de ved Tilfangetagelsen af 165 Mænd,
Kvinder og Børn — døde ikke medregnede — nød megen
Berømmelse for deres Anstrengelser og rig Erstatning for deres
Omkostninger.« Hele denne Ekspedition befattede sig -ikke det mindste
med »Opdagelser«, men var fra først til sidst udelukkende et
»Røvertog«, hvis Udbytte i det hele beløb sig til 235 afrikanske
indfødte.
I August Maaned vendte Røverflaaden tilbage til Lagos, hvor
Salget af Slaverne vakte en uhyre Opmærksomhed, og hvor de
ulykkeliges Fordeling til de forskellige Købere gav Anledning til
hjerteskærende Scener, som Øjenvidnerne aldrig kunde glemme.
Skønt Henrik i Grunden var Tilhænger af denne unægtelig
brutale Maade at »frelse Hedningerne« paa, synes han dog ikke at
have været tilfreds med Resultatet af denne Rejse. Slaverøveri paa
Afrikas Kyst var sandelig ikke det Maal, Infanten havde sat sig.
Han indsaa klart, at man ved de sidste Begivenheder var kommet
paa Afveje. Efter hans Mening burde der nemlig frem for alt sørges
for at skabe en fuldt ud brugbar national Handelsflaade. Men for
at naa dette, var det ogsaa nødvendigt ved Udstedelsen af strenge
Love at sætte en Stopper for de varmblodige portugisiske Even-
De store Opdagelsesrejser. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
