Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 H. H. von SCHWERIN
tyreres Rovbegærlighed og at monopolisere Handelen paa Guinea.
Alle grebes nu af en ubetvingelig Lyst til at rejse til dette Land,
hvad de nok vidste skulde betale sig, blot man ikke var alt for
nøjeregnende med Midlerne.
En virkelig Fortsættelse af Opdagelsesrejserne lod imidlertid ikke
vente længe paa sig. Allerede Aar 1455 kunde Prinsen paavise et
nyt Fremskridt i Afrikaforskningens Historie, et Fremskridt, der
uløseligt er knyttet til Diniz Dias Navn. Denne handledygtige
Mand, Medlem af den Familie, som skulde give Portugal saa mange
berømte Mænd, blandt andre Bartholomeu Dias, anmodede Prinsen
om en Karavel, med hvilken han lovede at ville »udrette mere, end
nogen anden havde gjort før ham«.
Tro mod sin Herre og hans Befaling om ikke at indlade sig i
nogen som helst Forbindelse med Kystbefolkningen, udstrakte Dias
sin Rejse saa langt mod Syd, at han kom til en stor Flod, den
nuværende Senegal, i hvis Munding han løb ind. »Dette var en stor
Ære for vor Prins,« siger Azurara, »hvis Magt derved kunde føles
af Folkeslag saa langt fra vort Land og saa nær ved Ægypten.«
Saavel Dias som Henrik og de fleste andre betragtede nemlig Senegal
(der forøvrigt nu ligesom i Oldtiden blev forvekslet med Niger) som
den »vestlige« eller »de sortes Nils, en Arm af den berømte
ægyptiske Nil. Efter. Datidens Forestilling skulde det kunne lade sig
gøre at sejle op ad denne vestlige Arm til det ikke saa langt borte
liggende hemmelighedsfulde Kildeomraade for Verdens største-kendte
Flod, Nilen, og derfra op ad denne Flod videre forbi Kairo til den
kristne Verden ved Middelhavet. Ad denne Vej var det maaske
ogsaa muligt at komme i Forbindelse med EÆEtiopieren og Præsten
Johannes. Derimod er det ganske uberettiget at antage, at Henrik
først her skulde have fattet Planen til at naa Indien ad Søvejen,
hvorved han selvfølgelig havde været nødt til at styre sine Skibe
op ad denne Flod.
Dias lod sig dog ikke nøje med dette, men fortsatte sin Rejse
til han kom til et stort Forbjærg, som han gav Navnet Cabo Verde
eller »det grønne Forbjærg«. Sjælden er vel et paa en Gang mere
betegnende og opsigtvækkende Navn bleven givet! Det var et
smukt, grønt Næs, der strakte sig langt ud i Havet, helt bevokset
med Græs og Træer og oversaaet med Byer.
Det er unægtelig ganske interessant at lægge Mærke til det
stumme, men dog saa veltalende Sprog, der føres af de her i
Rækkefølge sydligst naaede Forbjærge paa Vestafrikas Kyst, navnlig i de
store Opdagelsers Tidsalder.
Først mødes vi saaledes af Kap Non, hvis stædige Nej! som vi
saa, i lange Tider holder de søfarende tilbage. Dette erstattes
umiddelbart efter af det truende »udskydende« Kap Bojador, som.
man længe troede umuligt at omsejle. Den Pynt, hvis Tur det nu
er at dukke op paa den sydlige Horisont, truer jo ganske vist ikke
særlig Sømændene, men dets Navn, Cabo Blanco, vidner noksom om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
