- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
31

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Søfareren og Forsøgene paa at naa Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 31

givet dem, vidste de nu, at de befandt sig i den umiddelbare
Nærhed af Senegal eller Nilfloden, som den endnu kaldtes. Mandskabet
var henrykt over Landskabets Skønhed og umaadelig forbavset over,
at Flodens Vandmasse var saa stor, at man kunde træffe fersk Vand
langt ude til Søs. Portugiserne ankrede i Flodmundingen. Ved
Landstigningen fandt de en Mængde Elfenben og Stumper af Elefanthud.
Endvidere fangede de to smaa ganske nøgne Negerboørn, efter først
at have kæmpet en haard Kamp med Børnenes Fader.

Derpaa styrede de med gunstig Vind langs med Kysten til Kap
Verde. I Nærheden af dette Forbjærg gik de i Land paa et Par
smaa ubeboede Øer, hvor de til deres store Overraskelse fandt Prins
Henriks Motto Talent De Bien Faire (»Viljen til at gøre det gode«)
indskaaret i Træernes Stammer. »Ikke en Gang Alexander den Store
kunde have efterladt sig Spor paa et Sted saa langt borte fra sit
Hjemland, som dette var fra Portugal«, udbryder Krønikeskriveren.
Man befandt sig i Virkeligheden her paa Kap Verde i saa lang
Afstand fra Sagres, som omtrent hele Middelhavets Længde fra det
hellige Land til Strædet ved Gibraltar. Det hedder endvidere, at
dette var et Tegn paa, at Stedet tidligere havde været besøgt af
Portugisere. Saaledes forholdt det sig i Virkeligheden ogsaa.

Det Skib, som var kommet førend de andre, var det, som
Madeiras berømte Guvernør, Zarco, havde udsendt under sin
Brodersøn, Alvaro Fernandez’, Kommando med den udtrykkelige
Befaling, at, hvad der end skete, skulde han hverken bryde sig om
Fortjeneste eller Handel men kun rette sig efter Prinsens, hans Herres
Vilje: at gøre nye Opdagelser. Fernandez var snart naaet til Senegal.
Af denne Flods Vand fyldte han to Tønder, hvoraf den ene siden
blev ført til Lissabon. »Ikke en Gang Alexander, en af Verdens
største Herskere, har nogensinde drukket Vand fra et saa
fjerntliggende Sted som dette«.

Derefter styredes til de før omtalte ubeboede Smaaøer med deres
mærkede Træer. Man kunde imidlertid ikke faa fast Fod paa selve
Kysten, da talrige Skarer af de indfødte paa det voldsomste angreb
alle fremmede, der nærmede sig. Flere af Skibsmandskaberne havde
maattet kæmpe blodigt, og saa haardt gik det til, at en Riddersmand
»fik sit Skjold saa spækket med Pile, at det lignede et Pindsvin, der
rejste Børster«.

Da de indsaa, at der ikke var noget at vinde ved at blive
længere paa dette Sted, besluttede Zarcos Mænd at prøve paa, »om de
ikke skulde kunne være saa heldige at finde noget nyt Land, som
de kunde bringe Prinsen Underretning om«. De sejlede saa videre
og kom ogsaa til et andet Forbjærg, bevokset med en Gruppe tørre
og afløvede Palmer, hvorfor de gav Stedet Navnet af »Masternes
Forbjærg«.

I Centralafrika forekommer ofte saadanne Grupper af ranke,
meget høje Palmestammer, uden Kroner, hvilket er højst typisk for
Landet og giver Landskabet et ejendommeligt, næsten melankolsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free