Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 169
havde nemlig ingen mindre Opgave end den at søge frem til denne
mægtige Fyrste, og bringe ham den allerede omtalte kongelige
Skrivelse og samtidig vise ham en Prøve af de Krydderier, som
Spanierne søgte.
For at de ikke skulde komme til at lide Nød paa Vejen, blev
disse mærkelige Sendebud forsynede med Glasperlekranse, som de
kunde købe sig Levnedsmidler for. Ordren lød endvidere, at de
skulde være tilbage om seks Dage. Sendebudene kom imidlertid
allerede tilbage den 6. November om Aftenen. Hvad kunde de mon
nu have at fortælle. Ja, det var nok en hel Del, men ikke det
mindste i den Retning, man havde haabet. Paa deres Vandring
var de passeret flere Byer, blandt andet en, som bestod af 50
teltlignende Huse, der tjente til Bolig for 1000 (1) Mennesker.
Det var derimod ikke lykkedes dem at skaffe sig nogen
Underretning om Storkhanen, men deres Modtagelse havde overalt været
overordentlig højtidelig. Saaledes havde en Gang Byens ældste
baaret dem »i Guldstol« ind i Residensbygningen og der givet dem
Plads paa Bænke, medens de indfødte selv beskedent havde sat sig
paa den bare Jord. Efter at Mændene havde fjernet sig, blev
Kvinderne sendte ind, og disse havde været saa nærgaaende, at de
havde villet føle paa de fremmede, for at overbevise sig om, at de
var rigtige Væsener af Kød og Blod. Da Sendebudene tilsidst efter
endt Traktement mente, at det var paa Tiden at trække sig tilbage,
vilde flere af de indfødte følge med, »da de havde faaet den
Opfattelse, at de fremmede vendte tilbage til Himmelen.« Hvorvidt
Spanierne har opfattet rigtig, hvad de indfødte virkelig har ment,
forekommer med Rette noget tvivlsomt.
Ved denne Lejlighed var det, at Europæerne lærte den ægte
amerikanske eller (som det hed den Gang) »indiske« Skik at kende,
nemlig at ryge Tobak. Det er ganske interessant at høre, hvorledes
denne epokegørende Begivenhed bliver skildret. Paa Hjemvejen til
Skibene havde de udsendte set flere Mænd og Kvinder, som i
Hænderne holdt glødende Kul, hvis Ild blev holdt vedlige af vellugtende
Urter. »Disse bestod af sammenrullede tørre Blade, der var
omgivet af et bredt, ligeledes tørret Blad, det hele havde Form af smaa
Musketter eller Patroner af den Slags, som de spanske Børn bruger
ved Pinsetid. Disse Ruller var antændte i den ene Ende, paa den
anden Ende sugede disse Mennesker, og sandelig drak de ikke ogsaa
Røgen! De blev ligesom berusede og søvnige deraf, skønt de paa
den anden Side blev beskyttede mod Træthed af det. Man kaldte
disse smaa Bladruller Tabacos. «“
Columbus’ Biograf Las Casas tilføjer: »Jeg kender Spaniere, som
efteraber dette, og som, da jeg bebrejdede dem denne barbariske
Skik, har svaret mig, at det ikke stod i deres Magt at holde sig fra
denne Nydelse. Hvad Fornøjelse de kunde finde i dette,« ender
han med, »kan jeg ikke indse. «“
Imidlertid havde Admiralen henvendt sig til et Par gamle for-
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
