Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 295
Ved denne som ved andre Ekspeditioner i Skovene havde
Cariberne ligesaa ejendommelige som paalidelige Forbundsfæller —
nemlig Papegøjerne. Naar de fremmede nærmede sig, udstødte disse,
der i store Skarer havde deres Tilhold i Skovens Træer, de mest
gennemtrængende Skrig, og de indfødte kunde heraf slutte sig til, at
de fremmede var i Anmarch.
Undsætningstruppen, der var sendt ud efter Hojeda, stod just i
Begreb med at opgive videre Efterforsken og vende tilbage til
Skibene, da man uventet, midt i et tæt Sumpkrat af Mangrovetræer, fik
Øje paa en i spansk Dragt klædt Mand liggende paa Jorden. Det
var ingen anden end selve Hojeda. Han levede endnu, men var
bevidstløs som Følge af Sult og Overanstrengelse. I den krampagtig
tillukkede Haand holdt han endnu sit gode Sværd. Det store Skjold,
som han stadig bar paa Armen, talte sit stumme men tydelige
Sprog; det viste nemlig Mærker af 300(1) Pile. Den lille Mand
havde været saa vel beskyttet af dette Skjold, at han var sluppet
uden et eneste Saar.
Med sædvanlig uimodstaaelig Tapperhed havde Hojeda banet sig
Vej gennem Fjendens Masser; overvældet af Træthed, havde han
dog ikke formaaet at naa Stranden, men var segnet om i det mod
Havet vendende Skovbryn.
Den ejendommelige lille Mand tilskrev hverken Skjoldet eller
Redningsekspeditionen sin Frelse, men et lille Billede af Jomfru
Marie, som han heller ikke denne Gang havde forsømt at tage med
sig i Skoven til den paatænkte »Caribjagt« (jfr. S. 209).
Et Stykke fra, hvor Hojeda laa, gjorde man en anden smertelig
Opdagelse. Der fandt man nemlig Juan de la Cosas Lig
fastbundet ved et Træ og »spækket med saa mange Pile, at han
lignede et Pindsvin«. Som en Feølge af Pilegiften var Kroppen
imidlertid svulmet frygteligt op, og saa modbydeligt saa Liget ud, at
Spanierne grebes af en saa uovervindelig Skræk for Muligheden af at
komme tli at lide en lignende Skæbne, at de ikke vovede at blive
Natten over paa dette Sted, men skyndsomt søgte ned til Skibene.
Umiddelbart efter traf den saa ilde tilredte Ekspedition
lykkeligvis paa Nicuesa. Denne, som havde forladt S. Domingo 10 Dage
efter Hojeda, raadede over langt betydeligere Kræfter, d. v. s. over
ikke mindre end 700 veludrustede Mænd. Ekspeditionen til
»Guld-Castilien« havde udøvet en langt større Tiltrækningskraft, end den
til »Ny Andalusien«, og frivillige var strømmede til i Mængde.
De saaledes forenede Spaniere gjorde derefter Strandhugst paa
flere Steder paa Kysten og krævede en blodig Hævn over deres
faldne Brødre. Overalt gik Byerne op i Luer. Det Bytte, man ved
denne Lejlighed erhvervede sig, var ganske betydeligt, og Nicuesas
Andel beløb sig til ikke mindre end 20,000 Dukater. De to Ledere
skiltes nu og begav sig hver til sin Side.
Nicuesa satte Kursen paa Veragua, der jo hørte til hans Stat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
