- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
296

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296 H. H. von SCHWERIN

holderskab, medens Hojeda i Aaret 1510 anlagde Kolonien S.
Sebastian ved Uraba-Bugten.

Ved de Kampe, der udspandt sig i denne Anledning, saaredes
den altid i første Række kæmpende Hojeda af en forgiftet Pil, der
borede sig tværs igennem hans ene Laar. Uden at forandre en
Mine underkastede han sig en yderst smertelig Operation, der
bestod i at begge Aabningerne i Saaret blev brændte med glødende
Jern, hvorefter der anlagdes en Forbinding, der var dyppet i Eddike.
Det lykkedes virkelig derved den uforfærdede Mand at redde sit
Liv.

Imidlertid kom den ny Koloni S. Sebastian i svært Betryk.
Levnedsmidlerne begyndte at slippe op, og Hungersnøden stod for
Døren. Skønt næppe nok rask endnu, maatte Hojeda begive sig til
Española for at skaffe den for Besætningen nødvendige Proviant.
Til Stedfortræder under sin Fraværelse havde han udset Pizarro,
en Mand, der allerede havde gjort sig bekendt ved sin jernhaarde
Kraft og aldrig svækkede Energi. Hojeda havde taget det Løfte af
ham, at han skulde blive i S. Sebastian i 50 Dage; hvis ikke der
var kommen Undsætning til den Tid, skulde Pizarro opgive
Kolonien og sejle til Veragua.

Paa Rejsen ledsagedes Statholderen af en Del Eventyrere af
værste Slags; de vilde ikke blive i den ny Koloni og havde næsten
med Magt skaffet sig Ret til at vende tilbage til Española. Efter
længere eventyrlig Omflakken kom Hojeda bl. a. til Cuba, hvor de
fleste af hans Ledsagere forlod ham, og endelig langt om længe
naaede han S. Domingo.

Forgæves søgte han her at hverve Folk til en ny Ekspedition.
Hans Anseelse havde nemlig i den sidste Tid været i stærk Dalen.
(Han blev bl. a. anklaget for at drive Sørøveri, endskønt han efter
Loven ikke kunde straffes derfor.) Han manglede de nødvendige
Midler, og man havde overhovedet tabt al Tillid til ham. Hans ellers
saa kraftige Livsmod bukkede omsider under for den stadige
Modgang. Hans Helbred var nedbrudt, men man saa ham endnu i
nogen Tid flakke om i San Domingos Gader.

Omsider døde den en Gang saa glimrende Eventyrridder
(vistnok 1515), glemt af alle sine Venner, og uden at efterlade sig saa
meget, som der fordredes til hans Begravelse. En ublid Skæbne
havde knust alle hans Forhaabninger. Sine sidste Dage siges han
at have tilbragt under fromme Bodsøvelser. Han udtalte som sit
sidste Ønske at blive begraven under Tærskelen til Kirken i San
Domingo, saaledes at alle og enhver kunde træde paa hans
Gravsten til Straf for den ukuelige Stolthed, som han altid havde lagt
for Dagen i sine Velmagtsdage.

Vi erindrer, at Hojeda ved sin Afrejse fra San Sebastian overlod
Kommandoen til Pizarro. Efter at de fastsatte 50 Dage var
forløbne under usigelige Lidelser og der ingen Undsætning var
kommen, besluttede Pizarro at forlade Nybygden og begive sig til Es-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free