Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Jorden som Opholdssted for levende Væsner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi maa undersøge den første Begyndelse, hvorfra Livet har svunget sig op til
det nittende Aarhundredes Højde. Naar en saadan Undersøgelse foretages,
maa man ikke lade nogetsomhelst ude af Betragtning som betydningsløst.
Hele Naturen, hele Verdensaltet bestaar af og i Kraft af uendeligt mange
Enkeltheder, af hvilke ikke en eneste kan rives ud af sin Forbindelse uden
at forstyrre Harmonien i det Hele. Naar man anstiller sine Undersøgelser i
den rette Belysning, vil det blive klart, at der er en nøje Sammenhæng selv
mellem Gjenstande, der synes uforenelige, mellem Begivenheder, der ere om
end aldrig saa langt fjernede fra hinanden.
Menneskeheden udgjør en stor Slægt, der paa det nøjeste er knyttet
til sit Opholdssted, Jorden. Enhver Forandring, som vor Planet bliver under-
kastet — ligegyldigt om den- bestaar i en storartet Omvæltning eller i ubetyde-
lige Omdannelser, der foregaa uophørligt, men ganske langsomt og derfor
først kunne mælkes i Aarhundredernes Løb — udøver sin Indflydelse paa det
Liv, der rører sig paa vor Planet. Ligesom Plantens Natur bestemmes af
den Jord, hvori den voxer, ligesom de Organismer, der leve i det salte Vand,
ere forskjellige fra dem, der leve i det ferske, saaledes bestemmes det orga-
niske Liv i det Hele taget af den ejendommelige Samvirken af Kræfter, Lys
og Varme, Elektricitet og hvad de for Resten monne hedde, disse Kræfter,
frifis Oprindelse vi ikke ere i Stand til at paavise, men hvis Spil og Virkninger
vi kunne iagttage til enhver Tid. Resultatet afhænger af, hvorledes disse
Kræfters Samvirken er, men det er dog altid underkastet visse bestemte Love.
— »Herren har ordnet Alt viseligt efter Maal og Vægt« — og selv
om vore Sandser ikke ere skarpe nok og vore Erfaringer ikke rige nok, til at
vi kunne paatage os at regne efter, kunne vi dog fuldt og fast stole paa, at
Regningen er rigtig. Denne Ordning udelukker enhver Vilkaarlighed: enhver
Fremtoning har sin Aarsag, og i enhver Virkning ligger atter Grunden til
nye Begivenheder. Paa denne Maade er Verden gjennem en uafbrudt Række
af Virkninger bleven til hvad den er. Hvem vilde vove at paastaa, at
Kjeden nu skulde være sluttet? Uden Ophør skrider Udviklingen fremad, og,
ligesom ethvert Stadium kun danner Overgangen til det næste, saaledes er
ogsaa Mennesket kun et Produkt eller en Form, hvori Verdenslivet yttrer sig,
men som lige saa lidt vil vedblive at bestaa i sin nuværende Skikkelse, som
den har havt denne fra først af.
Vi vide, at vi maa forestille os Jorden som et Legeme, der, fra at
have været i en glødende og flydende Tilstand, først lidt efter lidt, ved en
langsom Afkøling, har antaget sin nuværende halvt stivnede Form: Paa den
Tid, da den hele Jord befandt sig i en saadan ildflydende Tilstand, var den
selvfølgelig ikke egnet til Opholdssted for levende Væsener, efter den Fore-
stilling vi gjøre os om saadanne. Først efterat det nye Verdenslegemes indre
Glød var bleven noget afkølet, først efterat der havde dannet sig en fast
Skorpe paa den glødende og flydende Kugle, først efterat Vandet kunde lade
sine ødelæggende og opbyggende Kræfter drive deres Spil, først da frembød
Overfladen de Betingelser, der ere nødvendige, for at et levende Plantedække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
