Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Jorden som Opholdssted for levende Væsner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde danne sig. Intet skrevet historisk Værk er i Stand til at give os Op-
lysning om, hvor lang Tid der maa være hengaaet, inden dette skete; men,
hvis vi tør betragte vort Kjendskab til de Love, hvorefter den gradvise
Afkøling maatte finde Sted, som et Lod, vi kaste ud i Forgangenhedens
Hav for at udforske dets Dybde, da forekommer et Aart-usinde os som en
eneste Dag.
Planten er Mellemleddet imellem Dyret og Mineralet; af Stenarternes
Bestanddele bereder den de Stoffer, som ere nødvendige for den dyriske
Organismes første Livsophold. Planteriget maatte derfor udbrede sig paa
Jorden, førend den kunde blive Opholdssted for Dyr. Men de oprindelige
Planteformer vare ikke af samme Slags som de, der nu fryde os ved deres
smukke h arver og prægtige Frugter. Det hede Afrika frembringer andre Planter
end det kolde Grønland; hvor meget større Forskjel maa der da ikke være
imellem vor Tids Planter og dem, der voxede i hine fjerne Tider, da Jorden
havde en ganske anderledes høj Temperatur, da Atmosfæren som Følge
heraf ogsaa var langt stærkere mættet med Vanddampe —
- sandsynligvis og-
saa med Kulsyre —, end Tilfældet er nu, og da Solens Straaler kun sparsomt
vare i Stand til at bryde igjennem den tætte Taage, der omgav Jorden.
De Aflejringer, der Tid efter anden efter mægtige Oversvømmelser
have afsat sig paa det tørre Land og derved dannet høje Bjergformationer,
have overleveret os Planteformer fra alle Perioder, dels i aldeles paalidelige
Aftryk, dels i Forsteninger. Enhver saadan sedimentær Aflejring er et Pom-
peji for Palæontologen, Jordens Historieforsker. Ved Sammenligning mellem
disse Stentraditioner bemærke vi, at Formerne vare mest uudviklede i de
ældste Sedimentlag, og at de gradvis have gjennemgaaet en hel Udviklings-
skala indtil vor Tid. I en vis Periode optræde de Dyreformer, der fremvise
store Ejendommeligheder, saavel hvad deres ydre Bygning angaar som deres
hele indre Ordning, ganske i Overensstemmelse med de ejendommelige For-
hold, hvorunder de levede. Efterhaanden som Jordkloden undergik større
Forandringer, samtidigt med at Temperaturen sank, at Taagelaget blev mindre
tæt og Vandet mere
klart, foregik der ogsaa
en hel Forandring med
dens Organismer. Hvor
forskjellig fra de nu-
levende Dyreformer er
ikke Plesiosauren
(Fig. 1), hvor uhen-
sigtsmæssig og ligesom
kun et Forsøg maa ikke
Kæmpedovendyrets
(Fig. 2) og Megate-
ri ets (Fig. 3) Bygning
forekomme os, og dog Pig. p Plesiosaurus dolichodeirus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
