Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Jorden som Opholdssted for levende Væsner - Menneskets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er umuligt at bestemme, hvor længe denne Rolighedstilstand endnu vil
vedvare. Hvis Jorden engang udstraaler mere Varme i Verdensrummet, eller
hvis Solen engang ikke mere formaar at varme med samme Kraft som nu,
maa vor Planet træde ind i et nyt Stadium, der bringer den et Skridt nær-
mere til den endelige Undergang, til dens Forfrysningsdød. Da ville Be-
tingelserne tor den organiske Verdens Liv være helt forskjellige fra de nu-
værende, og andre Dyreformer ligesom ogsaa andre Planteformer maa udvikle
sig at dem, vi nu kjende, for at kunne leve under de forandrede Forhold.
lenneskets Oprindelse. Der er vist intet af de Spørgsmaal, Forskningen
i den nyere Tid har rejst og søgt at besvare, der strax ved sin Fremkomst
har vakt en mere almindelig Opmærksomhed end det, der gjaldt Menneskets
Oprindelse. De Resultater, der vare Følgen af naturvidenskabelige Under-
søgelser paa højst forskjellige Omraader; de Erfaringer, den sammenlignende
Anatomi høstede; det omhyggelige Studium af de forskjellige Menneskeformer,
et Studium, der bestandigt blev mere og mere fuldstændigt paa Grund af, at
Kjendskabet til Jordens forskjellige Folkeslag blev større; de Opdagelser, der
skyldtes Palæontologien, den Videnskab, der beskjæftiger sig med de organiske
Væsener, der have levet paa Jorden under de tidligere geologiske Perioder,
og af hvilke der er bevaret Aftryk og Forsteninger i de sedimentære Lag,
som ere afsatte af vor Klodes Urhav; de Slutninger, Zoologien i Ordets videste
Betydning har tilladt os at drage — Alt har givet os saa mange Beviser paa
en organisk Overensstemmelse imellem alle dyriske Former, at den mere dybt-
seende næppe trængte til det Bevis, Darwin har leveret med Hensyn til de
vedvarende og nedarvelige Forandringer, som baade Dyr og Planter ere
underkastede som Følge af Indflydelser, der bestandigt ere virksomme, med
andre Ord med Hensyn til Artdannelsen.
For den mere dybtseende, sagde vi, er dette Bevis næsten overflødigt;
den Harmoni, der gaar igjennem hele Naturen, og som er tilstede i enhver
fordomsfri Aand; den kosmiske Ligevægt, hvorved Alt i Universet opret-
holdes, og hvorom enhver ren Sjæl har en Anelse — den kunde ikke findes,
hvis det var anderledes.
Denne naturlige Følelse, denne medfødte Sands for Skjønheden i
Verdens Ordning, bragte Goethe til at drage Slutninger (Metamorphose der
Pflanze), som bleve latterliggjorte af den Tids Naturforskere, men som dog
nu have faaet en saa smuk Bekræftelse, som tænkes kan, gjennem den exakte
Forskning.
Hvad en Aand som Goethe følte sig tilskyndet til at eftertænke og
begrunde — kan det virkeligt være nedværdigende for Mennesket, fordi det i
sin Konsekvents bringer ham i Slægtskab med Aberne? Det bringer ham i
Slægtskab ikke blot med Aberne, men ogsaa — om end i videre Forstand —
med Løven, Fisken og Krokodilen.
Det er urigtigt at sige, at Mennesket nedstammer fra Aberne; ingen af
de nulevende Abearter kan betragtes som Stamfader for Menneskeslægten, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
