Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Menneskeslægtens Alder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end den nulevende Bævers, en Hare (Lepus diluvianus), en egern lign en de
Gnaver (Sciurus priscus), et Slags Gravemus (Arvicola brecciensis), nogle
kæmpestore Hjortearter (Cervus euryceros og Cervus semnonensis), nogle
Antiloper, hvis Knokler man navnlig træffer paa i sydfranske Huler, en
Stenbuk og nogle Oxearter. Af de uddøde Dyreslægter frembyde de
Tykhudede, navnlig Flodhestene, Næsehornene og Elefanterne
størst Interesse; Knokler at nogle til de sidstnævnte hørende Arter findes
næsten overalt indtil helt op i den nordligste Del af Siberien, hvor man ogsaa
Fig. fi. Gjenneiriskjæring af Gailenreuterhulens nederste Del.
har fundet aldeles fuldstændige Exemplarer med Hud og Kjød, der paa Grund
af Isen have kunnet bevares indtil vore Dage. Den nordamerikanske Masto-
dont hører ogsaa til de uddøde Elefantarter.
Af udvandrede Dyr findes der Rester af Hjorte, Bævere og S t e n -
bukke i Schweitz, hvor de nu ikke mere tindes. Ulven træffe vi i England,
Bjørnen i den største Del af Tyskland. I Mellemeuropa levede forhen
blandt mange andre Dyr ogsaa Filfrassen, Isbjørnen, Rensdyret, E l s -
dyret, Uroxen, Moskusoxen, Lemmingen og Hvalrossen, hvis Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
