Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Menneskeslægtens Alder - Menneskeslægtens Hjemsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\i ogsaa, at Menneskets Udvikling hæmmes, hvor lykkelige naturlige Forhold
lader ham faa sine Fornødenheder tilfredsstillede uden Kamp og Møje, saa at
han ikke behøver at bruge sine Evner og Kræfter og derfor ikke heller vil
efteilade sine Børn nogen bedre Arvelod end den, han fik fra sine Forældre.
Mennesket opnaar den højeste Udvikling, naar det lever under Forhold, der
nøde til Opbydelsen af alle Kræfter, og hvor da samtidigt Arbejdet og Tanken
ansporer til nye Anstrengelser ved de vundne Fordele.
Historien lærer os, hvor langsomt, men ogsaa hvor uophørligt Kultur-
udviklingen foregaar. Naar vi nu se, hvorledes Alt, hvad Mennesket har er-
hvervet i Retning af Viden og Kunnen, hvorledes Frugten af alt Arbejde,
Hjertets Uddannelse og Følelsernes Forædling langsomt har udviklet sig,
hvorledes det Kommende er fremvoxet af det, der har været, efter langvarig
Prøvning, ofte efter hyppig Forkastelse, kunne vi umuligt antage, at Menneske-
heden har udviklet sig hurtigere i de Perioder, der ligge forud for den
historiske Tid. Langt rimeligere er det at antage, at Mennesket i hine
fjerne Tider, da det levede ganske anderledes isoleret, som Følge af at
Menneskemængden dengang var langt mindre, og da man paa Grund heraf kun
vanskeligt kunde udvexle Tanker, længe maa være bleven staaende paa de
samme Udviklingstrin; og naturligvis kan der slet ikke være Tale om at bruge
det nittende Aarhundredes Kulturforhold som en Hastighedsmaaler for Ud-
viklingen i Menneskehedens Barndom.
Sammenfatte vi nu Alt, hvad vi her have anført, viser det sig, at de
første Begyndelser til den ejendommelige Art ..Menneske«, tilhøre en vis be-
stemt geologisk Periode, hvis Alder man endnu ikke har kunnet bestemme;
de ligge i en Overgang fra tidligere I ormer, hvilken hænger sammen med
meget vigtige Forandringer i Jordens Tilstand. Denne Overgang fra en ældre
Art kunde finde Sted hos forskjellige Individer til forskjellige Tider, og det
er i højeste Grad sandsynligt, at Mennesket er optraadt paa forskjellige
Stedei, samtidigt eller ikke. Ligesom Menneskets Fremtræden var betinget
af ydre Omstændigheder, maatte ogsaa Klimatet, Jordens Beskaffenhed, Føde-
midler o. s. v. udøve en meget væsenlig Indvirkning paa dets endelige Form,
og som Følge heraf fik Individerne en forskjellig Uddannelse, der gik i Arv,
og som tilsidst,. som kulturhistorisk Ejendommelighed, betegnede bestemte
Retninger: Racer. Fra Naturvidenskabens nuværende Standpunkt maa man
fuldstændigt forkaste den hele Inddeling i Racer, forsaavidt som man herved
vil betegne oprindelige, indbyrdes forskjellige Dele af Menneskeheden. Der-
imod er Forholdet ganske anderledes, hvis vi betragte Menneskeheden fra det
kulturhistoriske Synspunkt; vi skulle senere komme tilbage hertil.
menneskeslægtens Hjemsted. Det er mere eller mindre kun en poetisk
Fantasi, der bringer os til at betragte en vis bestemt Egn af Jorden som
Menneskeslægtens oprindelige Hjemsted. Menneskets uovervindelige Længsel
ud i det Fjerne er Grunden til disse Fantasier, der altid have henlagt
Menneskehedens Vugge til en lykkelig Egn, som fortrinsvis begunstigedes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
