Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Menneskeslægtens Hjemsted - Arternes Dannelse. Menneskeracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturen. Disse poetiske Fantasier have ikke større Betydning for hele
Slægten end smukke Drømme og Forestillinger i det Hele taget; derimod
maa man lægge nogen mere Vægt paa den Pietet, hvormed de enkelte Folke-
slag angive de høje Bjerglande som deres ældste Forfædres Hjemstavn.
Vi vide med Vished, at Jorden er bleven hjemsøgt af vældige Over-
svømmelser i forskjellige Perioder af sin Udvikling, og Grændserne mellem
Vand og Land ere derved adskillige Gange bievne forrykkede i meget be-
tydelig Grad. Om disse Begivenheder end ikke havde Karakteren af at være
universelle eller af at udstrække sig over hele Jorden, maa de dog i de
ældste Jordbeboeres Øjne have taget sig saaledes ud, da disse jo kun havde
et meget ringe eller slet intet Begreb om Klodens Udstrækning, og da de
derfor maatte være meget tilbøjelige til at antage deres egen Horisont som
Grændsen for den hele Verden. Den Naturomvæltning, der ødelagde deres
Verden, ødelagde, efter hvad de maatte antage, den hele Verden, og vi maa
derfor ikke bedømme Fortællingen om den store Oversvømmelse, »Syndfloden«,
som vi træffe paa i alle Skabelseshistorier, med samme Maal, som vi ere
vante til at anvende ved Nutidens Naturbegivenheder. De høje Bjergkjæder
bleve uberørte af Oversvømmelserne; her lykkedes det en Del af de da-
levende Mennesker at frelse deres Liv, og disse Egne bleve derfor — om
end kun i mere indskrænket Forstand — en Vugge for den nye Befolkning.
Et Urbjerg, som Himalaja, der med sine Rødder optager Midten af et stort
Fastland, og hvis Dale og Højsletter have det herligste Klima og den rigeste
Vegetation maatte snart samle en tættere Befolkning om sig; det er derfor
næppe saa fejlagtigt, naar man betragter det, om end ikke som et Mennske-
pars Hjemsted, saa dog som Udgangspunktet for Kulturen, som Fødested for
en kulturudbredende Menneskehed. Forskningens, navnlig Sprogforskningens,
Resultater tyde ogsaa paa, at de tre verdensbeherskende Folkestammer, den
romanske, den germaniske og den slaviske, maa have deres Udspring fra det
Sted, hvor den Sprogstamme, der er fælleds for dem alle, den indogermanske,
har sin Oprindelse. Vi kunne saaledes vel følge Sporene af en Gren af
Menneskeslægten og betegne et Sted, hvorfra den har udviklet sig, men der-
imod kunne vi ikke — hvad der imidlertid ofte sker — angive en bestemt
Egn, f. Ex. det tibetanske* Højland, som Fødested for Menneskene i Al-
mindelighed. Menneskene ere ikke knyttede til et bestemt Sted som deres
Hjemstavn; de ere utvivlsomt fremstaaede samtidigt, det vil sige i den
samme geologiske Periode, paa forskjellige Steder af Jorden, hvor Om-
stændighederne have været gunstige for deres Fremtræden.
Arternes Dannelse. Menneskeracer. Udviklingen er ligeledes, saa længe
den endnu stod paa et meget lavt Trin, foregaaet paa samme Maade over
hele Jorden. Men de forskjellige Forhold i Livet, de Betingelser, som den
ydre Natur bød Mennesket til dets Existents i Klimatet, den større eller
mindre Højde over Havet, Jordbundens forskjellige Frugtbarhed, Nærheden af
større Vandmasser — saadanne og mangfoldige andre Omstændigheder formede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
