Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Menneskeslægtens kulturhistoriske Udvikling - Arternes Dannelse. Menneskeracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket, og derved at disse ydre Omstændigheder ikke forandrede sig i
Tidens Løb, vedbleve de at omforme Mennesket, indtil det selv og dets Evner
harmonerede med dem. Paa denne Maade gjorde der sig Forskelligheder
gjældende hos Individerne paa forskjellige Steder af Jorden. Den amerikanske
Indianer ser ikke skarpere, forat han skal være bedre i Stand til at opdage
Vildtet i Skovene eller sine Fjenders Fodspor, men fordi han bestandigt
maa anstrenge sine Sandser i højeste Grad for at kunne skaffe sig sit Ophold
og forsvare sit Liv under sin Færden i den frie Natur. Mennesket er lige-
frem et Resultat af Omgivelserne og af Nødvendigheden. Kunde man tænke
sig en Menneskestamme hensat et Sted, hvor der aldrig kunde frembringes
en Lyd, og hvor der altsaa ikke var nogen Anvendelse for Hørelsen, vilde
denne Sands lidt efter lidt svækkes; denne Ufuldkommenhed vilde forplantes
videre fra Slægt til Slægt og blive større og større; den vilde blive arvelig,
og tilsidst vilde Efterkommerne i lige Linie af en Familie, der havde alle fem
Sandser, aldeles mangle Hørelsen og derved danne en Art, der var meget
forskjellig fra den oprindelige.
Hvis Menneskeslægten altid levede under de samme sunde Forhold,
vjlde den sandsynligvis kun forandre sig meget lidt. Betragte vi de Af-
bildninger af Nilbeboere, der findes paa de 3000—4000 Aar gamle egyptiske
Mindesmærker, kunne vi ikke undlade at lægge Mærke til, at disse Menneskers
Type aldeles ikke har forandret sig det mindste. Vi se endnu den Dag i Dag
den samme Legemsbygning, den samme Form af Øjne, samme Haar,"samme
Ansigtsudtryk, som hine mærkelige Bygninger fra længst forsvundne Tider vise
os, og som ere ejendommelige for det egyptiske Folk. Alle Naturforholdene
i Egypten eie ogsaa endnu bestandigt uforandrede: det regner og blæser
regelmæssigt paa de samme Tider, Solen straaler lige saa varmt som forhen,
og den hellige Flod træder nu over sine Breder ligesom paa Faraonernes
Tid. Da der ikke findes nogen Anledning til Formforandring, findes der
heller ikke nogen Hindring for en vedvarende Bestaaen. Var derimod en
Koloni af de gamle Egyptere bleven hensat til et Land, hvis Beskaffenhed
var væsenlig afvigende fra deres Fødeland, vilde vi i deres Efterkommere
have set en Folkestamme, der var ganske forskjellig fra de nuværende
Egyptere, og hvor det maaske endog vilde være umuligt at opdage det mindste
Spor af Beslægtethed. Indiens Jøder ere bievne fuldkomment farvede, og,
naar vi betragte Hollænderne og Hinduerne ved Siden af hinanden, vil det
falde os vanskeligt at tro, at disse to Nationer ere Grene af en og samme
Moderstamme. De helt forskjellige Forhold, hvorunder de udviklede sig, efterat
de havde skilt sig fra hinanden, dannede en Kløft imellem dem, og denne har
bestandigt udvidet sig mere og mere i Tidernes Løb. Af Exempler, der ligge
os langt nærmere, kunne vi ogsaa se denne Lov i fuld Kraft. Er der ikke en
meget paafaldende Forskjel til Stede imellem en Kystbeboer og en Beboer
fra det indre Land, mellem Bjerg- og Sletteboere? Er der ikke endog i
samme By iøjnefaldende Ejendommeligheder til Stede hos de forskjellige Slags
Indbyggere, alt eftersom deres Beskjæftigelse og Levemaade er forskjellig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
